Gustaf Rydberg
Gustaf Rydberg | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 13. september 1835 Malmø, Sverige |
Død | 11. oktober 1933 (98 år) Malmø, Sverige |
Gravsted | Gamla kyrkogården |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Det Kongelige Danske Kunstakademi, Kungliga Akademien för de fria konsterna |
Elev af | F.C. Kiærskou, Hans Gude |
Medlem af | Kungliga Akademien för de fria konsterna |
Beskæftigelse | Landskabsmaler |
Arbejdssted | Sverige |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Gustaf Rydberg (født 13. september 1835 i Malmø ; død 11. oktober 1933) var en svensk landskabsmaler.[note 1]
Rydberg var elev hos den danske landskabsmaler Frederik Christian Kiærskou, da han studerede på Kunstakademiet i København mellem 1852 og 1855. Han fortsatte på Kunstakademiet i Stockholm i 1857 og tog som mange andre svenskere til Düsseldorf (Düsseldorfskolen) i 1859 hvor han opholdt sig i fem år med den norske maler Hans Fredrik Gude som vejleder. Hver sommer besøgte han Skåne, hvis landskab havde stor indflydelse på hans kunst. Efter hjemkomsten fra Düsseldorf blev Rydberg 1866 agré[note 1]ved Konstakademien i Stockholm, hvor han havde sin første udstilling samme år.
|
1868 ledsagede Rydberg Karl XV til Norge og året efter foretog han en anden studietur dér på kongens regning. 1871 blev han medlem af Konstakademien. 1873 foretog han en ny rejse til Düsseldorf, hvor han opholdt sig i omkring et år. Senere besøgte han Paris, Belgien og Holland, og 1897 flyttede han permanent til Skåne. I forbindelse med Rydbergs 85-års fødselsdag i 1920 organiserede Konstakademin i Stockholm en stor jubilæumsudstilling, hvor omkring 260 værker blev udstillet.
Rydbergs tidlige værker var romantiske på samme måde som hos Düsseldorfskolen, men omkring 1870 blev han en af Sveriges første friluftsmalere. Rydberg malede især Skånes natur.
|
Hans små landskaber har en lokal karakter over det skånske lavland[note 2]. Han kunne lide at vælge maleriske motiver med gårde og gamle møller, men lige så ofte enkel udsigt over sletter og søer. Den detaljerede undersøgelse er meget omhyggelig, hvor hans landskaber både kan være præget af realisme, mens penselarbejdet er sikkert, og landskabet har en lyrisk kvalitet.
Rydberg forblev i dette relativt snævre valg af motiver og var upåvirket af de nye stilstrømme af nationalromantik, der var fremherskende ved århundredskiftet 1900. Der er forsøgt at forbinde Rydbergs modne stil med værker af Corot og franske plein-air-malere, men forbindelsen skal ses som indirekte, da den fandt sted gennem med den samtidige landskabsmaler Alfred Wahlberg som formidler[note 1].
Gustaf Rydberg er repræsenteret på Göteborgs konstmuseum[2], Norrköpings konstmuseum[3], Malmö museum[note 1] og på Nationalmuseum[4].
Noter og referencer
[redigér | rediger kildetekst]- Noter
- ^ a b c d Artiklen 'Gustaf F Rydberg' i Svenskt biografiskt lexikon hos Riksarkivet.se af Jane Rothlind har omfattende oplysninger om Rydbergs liv og virke. Væsentlig kilde til denne artikel.
- Om agré i 1866 under afsnittet 'Meritter' i artklen nævnt herover − "...agré vid FrKA 19 mars 66...", FrKA: Akademien för de Fria Konsterna (~ Kungliga Akademien för de fria konsterna, ofte blot 'Konstakademien')
- Om påvirkningen fra Alfred Wahlberg (sv) "... R påverkades av Wahlbergs friluftsmåleri i fransk anda men anammade aldrig helt denna riktning till skillnad från flertalet generationskamrater utan fortsatte sin egen väg mot en rent sv linje i friluftsmåleriet. ..."
- Om samling på Malmö museum: "...1929 donerade R bl a sin palett och penslar, målarskrin och arbetsbord till Malmö museum där också den största och mest representativa samlingen av hans verk finns ..."
- ^ Det svenske forlæg har "... Hans små landskap har en lokal karaktär över Skånes lågland. ..." (bedre oversættelse/omskrivning ønskes)
- Referencer
- ^ "Loge vid Kronetorp, Skåne" hos Emp-web-84.zetcom.ch som benyttes af Nationalmuseum
- ^ Göteborgs konstmuseum
- ^ Norrköpings konstmuseum. (2000). Norrköpings konstmuseum : katalog. Norrköpings konstmuseum. ISBN 91-88244-22-9. OCLC 186037488. Hentet 2020-04-26.
- ^ Nationalmuseum