Spring til indhold

Gurre Vang

Koordinater: 56°01′10″N 12°29′00″Ø / 56.01944°N 12.48333°Ø / 56.01944; 12.48333
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Gurre Vang er en skov i Helsingør Kommune. Skoven er fredskov. Skoven er overvejende en overvejende bøgeskov. Skovens størrelse er 239,0 ha fraset Gurre Sø. Skoven er forbundet med Klosterris Hegn, Risby Vang og Horserød Hegn til et sammenhængende skovområde.

Geologi og jordbund

[redigér | rediger kildetekst]

Skoven ligger i et morænelandskab fra sidste istid. Jornbunden er præget af sand og grus, visse steder ler. I forbindelse med lavninger findes postglaciale aflejringer af tørv.

Skoven er domineret af bøg, eg, el, birk og ær, men der findes også en del rødgran, skovfyr og douglas samt mindre bevoksninger af nordmannsgran og nobilis.

Af planter kan nævnes tørst, rose, hyld, bævreasp, gråpil, burre-snerre, feber-nellikerod, skvalderkål, haremad, knoldet brunrod, miliegræs, hønsebær og enblomstret vintergrøn.[1]

Naturbeskyttelse

[redigér | rediger kildetekst]

Egentlige fredninger er ikke foretaget, men Naturpakken 2016 medførte i 2018 at der blev udpeget 72 hektar urørt løvskov og 25 ha anden biodiversitetsskov i Gurre Vang og Horserød Hegn.[2]

Skoven er fredskov. Gurre Vang indgår i Nationalpark Kongernes Nordsjælland.[3] og er en del af Natura 2000-område nr. 131 Gurre Sø (habitatsområde nr 115).[4]

Skoven er produktionsskov.

Skoven fungerer også som ekstensiv udflugtsskov.

  1. ^ Gravesen, s. 274
  2. ^ Gurre Vang og Horserød Hegn Arkiveret 22. juni 2020 hos Wayback Machine faktaark på nst.dk hentet 8. juli 2020
  3. ^ "Kongernes Nordsjælland". Arkiveret fra originalen 12. juni 2018. Hentet 9. juni 2018.
  4. ^ "Natura 2000-plan 2016-2021 Gurre Sø" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 16. november 2018. Hentet 16. november 2018.
Denne artikel om lokaliteten Gurre Vang kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede.
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller lægge et op på Wikimedia Commons med en af de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.

56°01′10″N 12°29′00″Ø / 56.01944°N 12.48333°Ø / 56.01944; 12.48333