Gry Inger Reiter
Udseende
Gry Inger Reiter | |
---|---|
Født | 19. maj 1989 (35 år) |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Journalist |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Gry Inger Reiter (født 1989) er en dansk journalist, retoriker og forfatter. Hun er debat- og kronikredaktør ved Dagbladet Information.[1] Gry Inger Reiter er uddannet cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet med tilvalg i statskundskab. Fra 2015-2018 var hun ansat på dagbladet Politiken, hvor hun bl.a. var debatredaktør og signaturskribent. Hun er forfatter til bogen Tag bladet fra munden - En introduktion til politisk framing fra 2015, som hun har skrevet i samarbejde med Jens Jonatan Steen.[2]
Inden sin ansættelse på Politiken var Gry Inger Reiter i tænketanken Cevea, hvor hun arbejdede med kommunikation og underviste i skriftlig og mundtlig formidling.
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Omtale ved jobskiftet fra Politiken til Information
- ^ Tag bladet fra munden. samfundslitteratur.dk. Hentet 23/12-2017