Spring til indhold

Goodrich Castle

Koordinater: 51°52′36″N 2°36′57″V / 51.8767°N 2.6157°V / 51.8767; -2.6157
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Goodrich Castle.

Goodrich Castle er ruinen af en normannisk middelalderborg nord for landsbyen Goodrich i Herefordshire, England. Den er strategisk placeret, så man har kunnet kontrollere vejen mellem Monmouth og Ross-on-Wye. William Wordsworth har omtalt den som den "mest statelige ruin i Herefordshire"[1], og historikeren Adrian Pettifer betegner den som den "et af de bedste eksempler på engelsk militærarkitektur".[2]

Goodrich Castle menest at være opført af Godric of Mappestone efter den normanniske erobring af England, oprindeligt som en borgbanke med forsvarsværker i træ. I midten af 1100-tallet blev den erstattet af et keep i sten, inden den i slutningen af 1200-tallet blev ud- og ombygget til en koncentrisk borg med luksuriøs beboelsesafdeling og omfattende forsvarsværker. Goodrichs design påvirkede mange andre borge i de efterfølgende år. Bogen blev hovedsæde for den magtfulde Talbot-familie, inden den blev for gammeldags til at bebo i tudortiden.

Under den engelske borgerkrig blev den først okkuperet af rundhovederne og herefter af kavalererne i 1640'erne, og i 1646 blev den belejret med succes af John Birch med hjælp fra den enorme mortérkanon "Roaring Meg", der resulterede i at borgen blev ødelagt og herefter gik i forfald.

I slutningen af 1700-tallet blev den berømt som en malerisk ruin og optræder i på malerier og i digte. Begivenheder på borgen var inspiration til Wordsworths berømte digt "We are Seven" fra 1798. I 1900-tallet blev det en kendt turistattraktion, og den ejes i dag af English Heritage, der driver stedet.[3]

  1. ^ Hull, Lise E. and Whitehorne, Stephen. (2008) Great Castles of Britain & Ireland. London: New Holland Publishers. ISBN 978-1-84773-130-2. p. 37.
  2. ^ Pettifer, Adrian. (1995) English Castles: A Guide by Counties. Woodbridge: Boydell Press. ISBN 978-0-85115-782-5. p. 96.
  3. ^ Announcement on English Heritage website, hentet 1. august 2010.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Spire
Denne artikel om en bygning, et bygningsværk eller en seværdighed er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

51°52′36″N 2°36′57″V / 51.8767°N 2.6157°V / 51.8767; -2.6157