Spring til indhold

Gojoseon

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Korea 108 f.Kr.

Gojoseon var et gammelt koreansk kongerige. Tilføjelsen af Go (고, 古), som betyder "gamle", adskiller det fra de andre riger kaldet Joseon.

Legenden om Gojoseons oprindelse, som findes registreret i Samguk Yusa (1281) og andre middelalderlige koreanske bøger,[1] fortæller, at landet blev etableret i 2.333 f.Kr. af Dangun, der siges at nedstamme fra himlen. Skønt der ikke er fundet beviser, der understøtter hvilke fakta der kan ligge bag denne tradition,[2] har oplysningen spillet en vigtig rolle i udviklingen af koreansk national identitet.

I det 12. århundrede f.Kr. skal Gija, en prins fra Shang-dynastiet i Kina, angiveligt have grundlagt Gija Joseon. Men på grund af mangel på arkæologiske beviser, er dens eksistens blevet betvivlet i det 20. århundrede, og spiller i dag ikke længere nogen rolle i forståelsen af denne periode.

Den historiske Gojoseon kongedømme blev første gang nævnt i kinesiske kilder i det tidlige 7. århundrede f.Kr..[3] I løbet af sin tidlige fase var hovedstaden i Gojoseon beliggende i Liaoning, omkring 400 f.Kr., og blev flyttet til Pyongyang, mens Jin-staten opstod på den sydlige del af halvøen i det 3. århundrede f.Kr..[4]

I 108 f.Kr. invaderede Han-dynastiet i Kina og besejrede Wiman Joseon. Han-styret etablerede 4 kommanderier for at administrere Gojoseons territorium. Området blev senere erobret af Goguryeo i 313 e.Kr..

Deres sprog var sandsynligvis en forgænger for de ligeledes forhistoriske Buyeo sprog, og måske en form for proto-koreansk.[5]

Grundlæggelsesmyter

[redigér | rediger kildetekst]
Uddybende Uddybende artikel: Koreansk mytologi

Dangun-myten

[redigér | rediger kildetekst]
Chonji (Himmelsøen) i Paektusan, hvor Danguns fader siges at være nedsteget fra himlen.

Dangun Wanggeom er den legendariske grundlægger af Korea. Mens der er variationer mellem de forskellige tekster og mundtlige traditioner, stammer den mest populære fremstilling fra skriftlig dokumentation af grundlæggelsesmyte i Samgungnyusa, en samling af legender og historier fra det 13. århundrede, som blev skrevet af en person ved navn Il-yeon (1206 - 1289). En lignende fremstilling findes i Jewang ungi. Ifølge legenden, havde himlens Herre, Hwanin, en søn, Hwanung, som steg ned på Paektusan og grundlagde byen Shinsi. Så kom en bjørn og en tiger til Hwanung og sagde, at de ønskede at blive mennesker. Hwuanung sagde til dem, at hvis de gik ind i en hule og boede der i 100 dage og kun spiste bynke og hvidløg han vil ændre dem til mennesker. Men halvvejs gennem de 100 dage tigeren gav op og løb ud af hulen. Bjørnen, derimod, holdt ud og blev en smuk kvinde kaldet Ungnyeo (웅녀, 熊 女). Hwanung giftede sig senere med Ugnyeo, og hun fødte ham Dangun.

Mens Dangun-historien anses for at være en myte,[6] menes den at være en mytisk syntese af en række historiske begivenheder i forbindelse med grundlæggelsen af Gojoseon.[7] Der er forskellige teorier om oprindelsen af denne myte.[8] Seo og Kang (2002) mener, at Dangun-myten er baseret på integration af to forskellige stammer, en invasiv sky-tilbedende bronzealder-stamme og en indfødt bjørnetilbedende neolitisk stamme, der førte til grundlæggelsen af Gojoseon.[9] Lee K. B. (1984) mener, at 'Dangun-wanggeom' var en titel bæres af successive ledere Gojoseon.[10]

Dangun siges at have grundlagt Gojoseon omkring 2.333 f.Kr., baseret på beskrivelser af Samgungnyusa, Jewang ungi, Dongguk Tonggam og Joseon-dynastiets annaler.[11] Datoen er forskellig i de historiske kilder, selv om alle sætte den til under den mytiske kejser Yaos regeringstid (traditionelle datoer: 2.357 f.Kr. - 2.256 f.Kr.). Samgungnyusa siger, at Dangun besteg tronen i det 50. år af den legendariske Yaos regeringstid, Kong Sejongs annaler siger det første år, og Dongguk Tonggam siger i det 25. år.[12]

Gija-myten

[redigér | rediger kildetekst]
Uddybende Uddybende artikel: Gija Joseon

Gija, en mand fra Shang-dynatiet i Kina, flygtede angiveligt til den koreanske halvø i 1.122 f.Kr. under faldet af Shang til fordel for Zhou-dynastiet og grundlagde Gija Joseon.[13] I Sydkorea, Storbritannien og USA mener de fleste forskere, at Gijas forbindelse med Gojoseon er en kinesisk fabrikation og at Gija intet har at gøre med Gojoseon.[8] Historisk er den tidligste overlevede omtale af korea, Krøniken om de tre kongeriger (en kinesisk kilde), som nævner Gija Joseon. Dongsa Gangmok fra 1778 omtaler Gijas aktiviteter og bidrag i Gojoseon. Gijas annaler omtaler otte love (Hangul: 범금 팔조; Hanja: 犯禁 八 條)., som nævnes i Hanshu (Han-dynastiets historie) og viser et hierarkisk samfund med retlig beskyttelse af privat ejendom.[14]

I det før-moderne Korea repræsenterede Gija autentifikationsmærket for tilstedeværelse af kinesiske civilisation, og indtil det 12. århundrede antog koreanerne almindeligt, at Danjun skænkede Korea dets folk og grundlæggende kultur, mens Gija gavKorea dets finkultur og formentlig stilling som en legitim civilisation.[15] Men i den moderne tid er Gijas stilling reduceret til ubetydelighed.[15] Mange koreanske forskere benægter dens eksistens af forskellige årsager, primært som følge af modstridende arkæologiske beviser.[16] De peger også på Bambusannalerne og Konfucius' analekter (samtaler) , som var blandt de første værker, der nævner Gija, men ikke omtaler hans migration til Gojoseon.[17]

Uanset kontroversen om Gija viser de arkæologiske fund kulturforbindelser med indbyggere med kinesiske rødder. De halvmåneformede stenknive og rillede sten i bronzealderens Korea (ca. 800-400 f.Kr.) beviser dyrkning af ris, der blev sendt til Korea fra Kina, mens andre genstande så som bronzedolke udviser særlige kendetegn i Korea.[18]:10 Genstande fra jernalderen i Korea så som kinesiske mønter og tilstedeværelsen af dyreformede bæltespænder i skyto-siberisk stil viser, at jernalderkulturen i Kina og en bronzealderkultur af skyto-siberisk oprindelse blev formidlet til Korea i det 4. århundrede f.Kr.[18]:12

Oprettelse

[redigér | rediger kildetekst]

Den første omtale i samtidige historiske optegnelser fra begyndelsen af det 7. århundrede f.Kr. beskriver Gojoseon som værende beliggende omkring Bohai-bugten og drivende handel med staten Qi (齊) i det nordøstlige Kina.[19] Zhan Guo Ce, Shan Hai Jing (Samlingen af bjerge og søer), og Shiji (Den store historikers nedtegnelser) omtaler Joseon som en region, indtil Den store historikers nedtegnelser begyndte at omtale det som et land fra 195 f.Kr. og frem.[13]

I det 4. århundrede f.Kr. udviklede der sig andre stater med veldefinerede politiske strukturer i de områder. hvor der i den tidligere bronzealder fandtes "bystater med omgivende mure"; Gojoseon blev den mest avancerede af dem på halvøen.[4] Bystaten udvidedes ved at inkorporere andre tilgrænsende bystater ved alliancer eller militær erobring. Således blev en stor sammenslutning af politiske enheder mellem floderne Taedong og Liao dannet. I takt med, at Gojoseon udviklede sig, skete dette også med titlen på og funktionen for lederen, der efterhånden blev kaldt "konge" (Han) i traditionen fra den Zhou-dynastiet, omkring samme tid som Yan (燕) leder.[20] Krøniker fra den tid nævner fjendtlighed mellem den feudale stat i det nordlige Kina og Gojoseon-forbundsstaten, og omtaler især en plan om angribe Yan over Liao-flodens grænse. Konfrontationen førte til tilbagegang og eventuel undergang for Gojoseon, der i Yan-krønikerne er beskrevet registrerer som "arrogant" og "grusomt". Men det gamle kongerige optræder også som en velstående bronzealdercivilisation med en kompleks social struktur, herunder en klasse af ridende krigere, der har bidraget til Gojoseons ekspansion, især den nordlige udvidelse[21] i det meste af Liaodong-bækkenet.

Omkring 300 f.Kr. mistet Gojoseon betydelige vestlige områder efter en krig med Yan-staten, men dette indikerer at Gojoseon allerede var så stor en stat, at det kunne føre krig mod Yan og overleve tabet af et territorium på 2.000 li (800 km).[14] Gojoseon menes at have flyttet sin hovedstad til Pyongyang-regionen omkring dette tidspunkt.[20]

Wiman Joseon og nedtur

[redigér | rediger kildetekst]
Han-dynastiet overvandt Wiman Joseon og etablerede Han's fire kommanderier på den nordlige del af den koreanske halvø.[22]

I 195 f.Kr. udpegede Jun af Gojoseon en flygtning fra Yan, Wiman til en betroet stilling.[23] Wiman senere gjorde oprør i 194 f.Kr., og Jun flygtede til den sydlige del af den koreanske halvø.[24]

I 109 f.Kr. invaderede kejser Wu af Han nær Liao-floden.[24] En konflikt udbrød i 109 f.Kr., da Wimans barnebarn kong Ugeo (우거왕, hanja: 右 渠 王) nægtede at tillade Jins ambassadører at nå Kina gennem hans territorier. Da kejser Wei sendte en ambassadør She He (涉 何) til Wanggeom-Seong for at forhandle ret til passage med kong Ugeo, nægtede kong Ugeo at forhandle og lod en generel eskortere She tilbage til Han‘s område, men da de kom tæt på Han‘s grænser, myrdede She generalen og hævdede over for kejser Wu, at han havde besejret Joseon i kamp, og kejser Wu, der var uvidende om hans bedrag, gjorde ham den militære chef for Liaodong-kommandoen. Kong Ugeo blev vred og foretog en razzia mod Liaodong og dræbte She He.

Som svar lod kejser Wu foretage et tostrenget angreb, dels over land, dels over havet, mod Joseon.[24] De to styrker, som angreb Joseon, var ude af stand til at koordinere godt med hinanden og led til sidst store tab. Til sidst blev kommandoerne fusionerede, og Wanggeom faldt i 108 f.Kr.. Han besatte Joseon landet og etablerede Han's fire kommanderier i den vestlige del af det tidligere Gojoseon-område.[25]

Gojoseon gik i opløsning i 1. århundrede f.Kr., da det efterhånden mistede kontrollen over sin tidligere len. I takt med, at Gojoseon mistede kontrollen over sine forbundsfæller, fremstod mange efterfølgerstater i dets tidligere område, så som Buyeo, Okjeo, Dongye. Goguryeo og Baekje udviklede sig fra Buyeo.

Kultur

[redigér | rediger kildetekst]

Omkring 2000 f.Kr. er fundet en ny keramisk kultur med malet og graveret design. Disse mennesker praktiserede landbrug i en fast fælles liv, sandsynligvis organiseret i familieklaner. Rektangulære hytter og stadig større dysse-gravpladser findes i hele halvøen. Bronzedolke og spejle er blevet udgravede, og der er arkæologiske beviser på små bystater omgivne af mure i denne periode. [21][26] Dysser og bronzedolke, der findes i området er unikt koreanske og kan ikke findes i Kina.

Mumun-keramik

[redigér | rediger kildetekst]

I Mumun keramik-perioden (1500-300 f.Kr.) har almindelig grov keramik erstattet tidligere kam-mønstrede varer, muligvis som følge af påvirkning fra nye befolkningsgrupper, der migrerer til Korea fra Manchuriet og Sibirien. Denne type keramik har typisk tykkere vægge og viser en bredere vifte af former, hvilket indikerer forbedringer i ovn-teknologien.[4] Denne periode kaldes undertiden "koreansk bronzealder", men bronzegenstande er relativt sjældne og regionaliserede indtil det 7. århundrede f.Kr.

Risdyrkning

[redigér | rediger kildetekst]

Engang omkring 1.200 til 900 f.Kr. spredes risdyrkning til Korea fra Kina og Manchuriet. De mennesker dyrkede også indfødte kornsorter så som hirse og byg, og tæmmede husdyr.[27]

Bronzeværktøjer

[redigér | rediger kildetekst]
Uddybende Uddybende artikel: Liaoning bronzedolk-kultur

Begyndelsen på bronzealderen på halvøen siges normalt at indtræde 1000 f.Kr., men estimater spænder fra det 13. til 8. århundrede. [28] Selvom den koreanske bronzealderkultur stammer fra Liaoning og Manchuriet, udviser den unikke træk med hensyn til typologi og stilarter, især i rituelle genstande.

I det 7. århundrede f.Kr. blomstrede en materiel bronzealderkultur med påvirkninger fra Manchuriet, det østlige Mongoliet samt Siberien og skythiske bronzestilarter, på halvøen. Koreanske bronzer indeholder en højere procentdel af zink end i de omgivende bronzekulturer. Bronzegenstande findes oftest på gravpladser og består hovedsageligt af sværd, spyd, dolke, små klokker og spejle dekorerede med geometriske mønstre.[4][29]

Gojoseons udvikling synes at være knyttet til ibrugtagelsen af bronze-teknologi. Dens særegenhed finder sit mest bemærkelsesværdige udtryk i idiosynkratiske type bronze værd, eller "mandolin-formede dolke" (비파형 동검, 琵琶 形 銅 劍). Den mandolin-form dolk findes i regionerne Liaoning, Hebei, og Manchuriet samt ned på den koreanske halvø. Det tyder på eksistensen af Gojoseons herredømme. Bemærkelsesværdigt er, at formen på "mandolin"-dolke fra Gojoseon adskiller sig væsentligt fra sværd fundne i Kina.

Dyssegrave

[redigér | rediger kildetekst]

Stendysser begynder at optræde på koreanske halvø og i Manchuriet omkring 2.000-400 f.Kr.[30][31] Omkring 900 f.Kr. bliver begravelsespraksis mere varieret, hvilket formodes at være en afspejling af en stigende sociale lagdeling. Goindol, Dyssegrave i Korea og Manchuriet, der dannes af opretstående sten der støtter en vandret dæksten, er mere talrige i Korea end i andre dele af Østasien. Andre nye former for begravelse er stenkister (underjordisk nedgravede kamre forede med sten) og lertøjskrukker og lerkar i kister. Bronzegenstande, keramik og jadeornamenter fundne i stendysser og stenkister indikerer, at sådanne grave var forbeholdt eliten. [4][32]

Omkring det 6. århundrede f.Kr. optræder brændt rødt lertøj, fremstillet af fint jernrigt ler og kendetegnet ved en glat, skinnende overflade, i dyssegrave samt i indenlandske skåle og kopper.[4]

Jernkultur

[redigér | rediger kildetekst]
Uddybende Uddybende artikel: Jin (Koreansk stat)

Omkring dette tidspunkt optog staten Jin den sydlige del af den koreanske halvø. Meget lidt er kendt om denne stat bortset fra, at det var den tilsyneladende forgænger til Samhan-forbundende.

Omkring 300 f.Kr. blev jernteknologi indført i Korea fra Yan-staten. Jern blev produceret lokalt i den sydlige del af halvøen i det 2. århundrede f.Kr. Ifølge kinesiske kilder blev jern fra den nedre Nakdong-flod i sydøst værdsat over hele halvøen og Japan.[4]

De tidlige tre kongedømmer

[redigér | rediger kildetekst]
Uddybende Uddybende artikel: De tidlige tre kongedømmer

Talrige små stater og sammenslutninger opstod af resterne af Gojoseon, herunder Goguryeo, Buyeo-riget, Jeon-Joseon, Okjeo, og Dongye. Tre af de kinesiske kommanderier faldt som følge af lokal modstand inden for et par årtier, men det sidste, Nakrang, forblev en vigtig kommerciel og kulturel forpost indtil, at det blev ødelagt af det ekspanderende Goguryeo i 313.

Jun af Gojoseon siges at have flygtet til staten Jin på den sydlige ¨del af den koreanske Halvø. Jin udviklede i Samhan forbundsstater, det begyndende Baekje og Silla, og fortsatte med at absorbere migration fra nord. Samhan forbundsstaterne var Mahan, Jinhan, og Byeonhan. Kong Jun regerede over Mahan, som til sidst blev annekteret af Baekje. Goguryeo, Baekje og Silla voksede gradvist til De Tre Kongeriger i Korea, der dominerede hele halvøen omkring det 4. århundrede.

Noter

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Se også Jewang Ungi (1287) og Dongguk Tonggam (1485).
  2. ^ Connor 2002, s. 10.
  3. ^ Peterson & Margulies 2009, s. 6.
  4. ^ a b c d e f g "Timeline of Art and History, Korea, 1000 BC – 1 AD". Metropolitan Museum of Art.
  5. ^ Jaehoon Lee (2004). "The Relatedness Between The Origin of Japanese and Korean Ethnicity" (PDF). The Florida State University. s. 31. Arkiveret fra originalen (PDF) 14. juni 2007. Hentet 2007-04-11.
  6. ^ Seth, Michael J. (2010) History of Korea: From Antiquity to the Present, Rowman & Littlefield Publishers. ISBN 978-0-7425-6717-7.
  7. ^ 고조선(古朝鮮). Encylopaedia Britannica( Korean) (koreansk). Arkiveret fra originalen 30. juni 2007. Hentet 10. november 2016.
  8. ^ a b Barnes 2001, s. 9–14.
  9. ^ 서 2002.
  10. ^ Lee 1984.
  11. ^ 국학원 제24회 학술회의 - 단기 연호 어떻게 볼 것인가 Arkiveret 1. november 2014 hos Wayback Machine - 단기가 최초로 산정된 것은 《동국통감》으로 요임금 즉위 25년 무진년을 기준으로 삼았다. 《동국통감》〈외기〉 의 주석에는 다음과 같은 해석이 실려있다. - 古記云, 檀君與堯竝立於戊辰, 虞夏至商武丁八年乙未, 入阿斯達山爲神, 享壽千四百十八年. 此說可疑今按, 堯之立在上元甲子甲辰之歲, 而檀君之立在後二十五年戊辰, 則曰與堯竝立者非也. 이에 대한 한글 해석은 네이버 지식백과 국역 동국통감(국역:세종대왕기념사업회) 에서 확인할 수 있다.
  12. ^ Yoon, N.-H. (윤내현), The Location and Transfer of Go-Chosun's Capital (고조선의 도읍 위치와 그 이동), 단군학연구, 7, 207–38 (2002)
  13. ^ a b Barnes 2001, s. 9–10.
  14. ^ a b (koreansk) Daum 백과사전 : 고조선 Arkiveret 30. juni 2007 hos Wayback Machine
  15. ^ a b Kyung Moon hwang, "A History of Korea, An Episodic Narrative", 2010, p. 4
  16. ^ 古朝鮮과 琵琶形銅劍의 問題 - 고조선단군학 - 고조선단군학회 : 전자저널 논문 - DBpia
  17. ^ 네이버 백과사전 (Webside ikke længere tilgængelig)
  18. ^ a b Eckert, Carter J. (1990). Korea, Old and New: A History. Korea Institute, Harvard University. ISBN 978-0-9627713-0-9.
  19. ^ 고조선 (koreansk). Naver/Doosan Encyclopedia. Arkiveret fra originalen 1. juli 2012.
  20. ^ a b http://100.naver.com/100.php?id=14543 Arkiveret 24. oktober 2004 hos Wayback Machine (koreansk)
  21. ^ a b "Korea's Place in the Sun". The New York Times.
  22. ^ "Early Korea". Arkiveret fra originalen 25. juni 2015. Hentet 10. november 2016.
  23. ^ Academy of Korean Studies, The Review of Korean Studies, vol. 10권,3–4, 2007, p. 222
  24. ^ a b c Lee Injae, Owen Miller, Park Jinhoon, Yi Hyun-Hae, Korean History in Maps, Cambridge University Press, 2014, p. 20
  25. ^ Jae-eun Kang, The Land of Scholars: Two Thousand Years of Korean Confucianism, Homa & Sekey Books, 2006, pp. 28–31
  26. ^ bin / query / r-9500.html Nordkorea - oprindelsen af koreansk Nation  (Webside ikke længere tilgængelig)
  27. ^ "Timeline of Art and History". Metropolitan Museum of Art.
  28. ^ /entry.nhn?cid=4644&docId=1639855&mobile&categoryId=4644 청동기 문화 靑 銅器 文化 (고고학 사전, 2001,12, 국립 문화재 연구소) (koreansk)
  29. ^ The Metropolitan Museum of Art: Arts of Korea, Bronze Age Objects
  30. ^ http://www.wontackhong.com/homepage1/data/1061.pdf
  31. ^ A History of East Asia: From the Origins of Civilization to the Twenty-First ... - Charles Holcombe - Google Books
  32. ^ Unesco.

Litteratur

[redigér | rediger kildetekst]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Gojoseon&oldid=11675269"