Glykogenolyse
Glykogenolyse er nedbrydning af glykogen (n) til glukose-6-fosfat og glukose (n-1) fra glykogenreserver i lever og muskler. Nedbrydningen sker først og fremmest ved spaltningen af alfa-1,4.glycosidbindinger mellem glukoseenhederne i glykogenmolekylet. Denne spaltning varetages af enzymet glykogen phosphorylase. Spaltningen af alfa-1,6-glykosidbindinger varetages af et afgreningsenzym.
Reaktionen foregår som følger:
Glykogen → Glukose-1-phosphat → Glukose-6-phosphat → Glukose
Denne reaktion forløber i 92% af tilfældene. I 8% af tilfældene dannes glukose direkte fra glykogenmolekylet af enzymet alfa-1,6-glucosidase, da glukosemolekylet i denne sammenhæng er bundet til glykogen-"backbone" med en alfa-1,6-glycosidbinding ved et forgreningspunkt. For nærmere forklaring henvises til den engelske side for glycogenolyse.
Spire Denne artikel om kemi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |