Gerry Weber Open 2018
Gerry Weber Open 2018 | |
---|---|
Arrangement | |
Arrangør | Gerry Weber Management & Event GmbH & Co. OHG |
Turnering nr. | 26 |
Dato(er) | 18. - 24. juni 2018 |
Spillested | Gerry Weber Stadion |
Værtsby | Halle, Tyskland |
Underlag | Græs |
Kategori | ATP World Tour 500 |
Præmiesum | € 1.983.595 |
Vindere | |
Herresingle | Borna Ćorić (1. titel) |
Herredouble | Łukasz Kubot Marcelo Melo (2. titel) |
Gerry Weber Open 2018 var en tennisturnering, der blev afviklet udendørs på græsbaner i Gerry Weber Stadion i Halle, Nordrhein-Westfalen, Tyskland i perioden 18. - 24. juni 2018. Det var den 26. udgave af Gerry Weber Open siden den første turnering i 1993, og den var en del af ATP World Tour 2018 i turneringskategorien ATP World Tour 500.
Herresingleturneringen blev vundet af Borna Ćorić, som i finalen besejrede den tidligere nidobbelte vinder af turneringen, Roger Federer, som samtidig var forsvarende mester, med 7-6(6), 3-6, 6-2. Den 21-årige kroat afværgede to sætbolde i første sæt ved stillingen 4-6 i tiebreaken på vejen til sin første finalesejr i Gerry Weber Open. Det var hans anden turneringssejr i karrieren på ATP World Tour, men den første på græs og den første i kategorien ATP World Tour 500. Federer var i Gerry Weber Open-finalen i herresingle for 12. gang, og det var blot tredje gang, at han måtte nøjes med andenpræmien. Finaleresultatet satte en stopper for Federers stime på 20 sejre i træk i kampe spillet på græs og medførte samtidig, at schweizeren mistede førstepladsen på ATP's verdensrangliste til Rafael Nadal, mens Borna Ćorić avancerede til 21.-pladsen på ranglisten, hvilket var ny personlig rekord.[1]
I herredoubleturneringen var finalen en gentagelse af slutkampen fra året før, idet Łukasz Kubot og Marcelo Melo for andet år i træk besejrede værtslandets Alexander og Mischa Zverev. Denne gang behøvede den polsk-brasilianske konstellation imidlertid kun to sæt til sejren: 7-6(1), 6-4. Begge spillere vandt dermed turneringen for anden gang, og det var parrets 10. ATP-titel i alt som makkere. For Łukasz Kubot var sejren hans 22. ATP World Tour-titel i herredouble, mens Marcelo Melo for 30. gang i karrieren sejrede i en doubleturnering på ATP World Tour. Det var anden gang nogensinde, at titlen blev vundet af samme par to år i træk, idet Raven Klaasen og Rajeev Ram udførte bedriften i 2015 og 2016.[2]
Præmier
[redigér | rediger kildetekst]Den samlede præmiesum androg € 1.983.595, hvilket var en stigning på 8 % i forhold til året før. Pengepræmierne var fordelt som vist nedenfor.
Pengepræmier ekskl. per diem | ||||||
---|---|---|---|---|---|---|
Resultat | Single | Double | ||||
Pr. spiller | Pr. par | |||||
Vindere | € 427.590 | € 128.740 | ||||
Finalister | € 209.630 | € 63.030 | ||||
Semifinalister | € 105.480 | € 31.620 | ||||
Kvartfinalister | € 53.645 | € 16.230 | ||||
Tabere i 2. runde | € 27.860 | - | ||||
Tabere i 1. runde | € 14.690 | € 8.390 | ||||
Tabere i 2. kval.runde | € 3.250 | - | ||||
Tabere i 1. kval.runde | € 1.660 | - |
Resultater
[redigér | rediger kildetekst]Herresingle
[redigér | rediger kildetekst]Hovedturnering
[redigér | rediger kildetekst]Kvalifikation
[redigér | rediger kildetekst]I kvalifikationen spillede 16 spillere om de sidste fire ledige pladser i hovedturneringen, og følgende fire spillere kvalificerede sig til hovedturneringen:
To af de til hovedturneringen direkte kvalificerede spillere meldte afbud efter starten på kvalifikationen, og de ledige pladser i hovedturneringen gik til to lucky losere fra kvalifikationen:
Herredouble
[redigér | rediger kildetekst]Turneringen havde deltagelse af 16 par.
Kvalifikation
[redigér | rediger kildetekst]I kvalifikationen spillede 4 par om den sidste ledige plads i hovedturneringen, og følgende par kvalificerede sig til hovedturneringen:
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- ATP World Tour - Gerry Weber Open (engelsk)