Gerbrand
Gerbrand (død omkring 1030) var biskop i Roskilde Domkirke. Gerbrand var efter navnet at dømme en tysker, men var klerk i England, da han af Knud den Store blev udnævnt til biskop i Roskilde og indviet af ærkebiskop Æthelnoth i Canterbury (vistnok 1022). På vejen til Danmark blev han taget til fange af den hamborgske ærkebisp Unwan, der vilde sikre sig imod, at Knud drog den danske kirke fra hans ærkesæde. Gerbrand måtte love Unwan lydighed, og da han var vunden for hans sag, blev han mægler mellem ham og Kong Knud, så at Hamborgs ret fra nu af formelt blev agtet. Gerbrand har sikkert bidraget væsentlig til det kirkelige opsving i Danmark; Eftertiden mindedes ham som en fremragende biskop.
Eksterne kilder og henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Tekst efter Hans Olrik i Dansk Biografisk Leksikon på Projekt Runeberg – angiver nedenstående kilder:
- A. D. Jørgensen, Den nord. Kirkes Grundlæggelse.
- Steenstrup, Normannerne III, 339. 342.
Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905). |