Spring til indhold

Gerald Götting

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gerald Götting
Personlig information
Født9. juni 1923 Rediger på Wikidata
Nietleben, Sachsen-Anhalt, Tyskland Rediger på Wikidata
Død19. maj 2015 (91 år) Rediger på Wikidata
Berlin, Tyskland Rediger på Wikidata
DødsårsagSygdom Rediger på Wikidata
GravstedFriedhof der Dorotheenstädtischen und Friedrichswerderschen Gemeinden Rediger på Wikidata
Politisk partiCDU Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedMartin-Luther-Universität Halle-Wittenberg Rediger på Wikidata
BeskæftigelsePolitolog, forfatter, politiker Rediger på Wikidata
FagområdePolitologi, politik Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserOrder of Friendship (1988),
Banner der Arbeit,
Fædrelandets fortjenstorden Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Gerald Götting (født 9. juni 1923 i Halle, død 19. maj 2015) var en tysk politiker og formand for det østtyske blokparti Christlich-Demokratische Union (CDU) fra 1966 til 1989.[1] Han fungerede som præsident for DDR's parlament Volkskammer fra 1969 til 1976 og var viceformand for DDR's Staatsrat fra 1960 til 1989.

Götting blev født i Nietleben i den preussiske provins Sachsen, der i dag er en del af Halle. Efter endt skolegang i 1941 udførte han tjeneste i Reichsarbeitsdienst, en quasi-militaristisk organisation for unge arbejdere, og i 1942 blev han tilkyttet Luftwaffe med opgave at indhente efterretninger. I maj 1945 undslap han fra Den Røde Hærs fremrykning og tog hjem. Han sad i juni 1945 kortvarigt i amerikansk krigsfangeskab.

I 1946 blev Götting medlem af det nystiftede politiske parti Christlich-Demokratische Union (CDU). Han studerede herefter i to år tysk, historie og filosofi ved Martin-Luther-Universität Halle-Wittenberg.

I 1949 blev Götting generalsekretær i CDU, og efter etableringen af DDR i den sovjetiske besættelseszone medlem af DDR's parlament Volkskammer, hvor han sad i 40 år. Som loyal støtte at DDR's reelt ledende parti, Sozialistische Einheitspartei Deutschlands (SED), medvirkede Götting ved udrensningerne i 1950'ene af CDU-medlemmer, der var i opposition til SED.

Gennem årene opnåede Götting indflydelsesrige stillinger indenfor DDR's statsapparat. Fra 1949 til 1963 fungerede han som formand for CDU i Volkskammer og fra 1958 til 1963 havde han posten som DDR's vice-premierminister og fra 1963 til 1989 var han viceformand i DDR's Staatsrat. Götting var endvidere formand for Volkskammer fra 1969 til 1976 og næstformand fra 1976 til 1989.

Götting blev formand for CDU på CDU's kongres i 1966. Som formand arbejdede han tæt sammen med de øvrige partier, der var en del af Nationale Front, en SED-domineret alliance, der regerede DDR.

Den 2. november 1989, få dage inden Berlinmurens fald, blev Götting tvunget til at træde tilbage som formand for CDU. Fem dage efter trådte han tilbage som medlem af Staatsrat. Han blev arresteret i december 1989, men løsladt igen i februar 1990.

Götting døde i Berlin den 19. maj 2015.

  1. ^ "Langjähriger Chef der DDR-CDU Gerald Götting tot". Arkiveret fra originalen 2. juni 2015. Hentet 9. august 2017.
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Foregående:
Georg Dertinger
Generalsekretær for Øst-CDU
1949 – 1966
Efterfølgende:
Martin Kirchner
Foregående:
August Bach
Formand for Øst-CDU
1966 - 1989
Efterfølgende:
Wolfgang Heyl
Foregående:
Johannes Dieckmann
Præsident for Volkskammer
1969 - 1976
Efterfølgende:
Horst Sindermann