Spring til indhold

Georg Johann Theodor Lau

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Georg Johann Theodor Lau (11. juni 1813 i Slesvig20. december 1873) var en dansk-tysk præst og kirkehistoriker.

Efter at have studeret i Kiel, hvor især A. Twesten havde indflydelse på hans udvikling, var han i nogle år huslærer. 1843 blev han kompastor i Hatsted og Skobøl i Husum-Bredsted Provsti, 1846 præst i Brunsbüttel i det sydlige Ditmarsken; der fra blev han 1855 forflyttet til Ottensen ved Altona, hvor han døde af et slagtilfælde.

I sin ungdom optrådte han som forfatter af noveller i den holstenske digterpræst Johann Christoph Biernatzkis smag; i den modnere alder syslede han i sin fritid flittig med kirkehistoriske studier. Foruden flere mindre arbejder, vedrørende den almindelige kirkehistorie, har han udgivet en ret udførlig skildring af pave Gregor den stores liv og lære (1845), og han har skrevet adskillige afhandlinger til oplysning af enkelte punkter i Sønderjyllands og Holstens historie, navnlig en fremstilling af reformationens indførelse i disse egne (1867).


Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.

Når en omskrivning af teksten til et mere nutidigt sprog og wikificeringen er foretaget, skal der anføres en reference med henvisning til forfatteren og den relevante udgave af DBL, jf. stilmanualen. Dette angives som fx:
{{Kilde |forfatter=Navn |titel=Efternavn, Fornavn |url=https://runeberg.org/dbl/... |work=[[Dansk Biografisk Leksikon]] |udgave=1 |bind=I til XIX |side=xxx |besøgsdato=dags dato}}
og herefter indsættelse af [[Kategori:Artikler fra 1. udgave af Dansk biografisk leksikon]] i stedet for DBL-skabelonen.