Gauss (månekrater)
Månekrater | ||
---|---|---|
Gauss | ||
Gausskrateret
| ||
Karakteristika | ||
Bredde Længde |
[1][2] | |
Diameter | 177 km [1][2] | |
Dybde | 3,6 km [3][4] | |
284° [4] | ||
Opkaldt efter | Carl F. Gauss [2][5][3] | |
Fra periode | ukendt [4][6] | |
Kraterets placering | ||
| ||
Månen - Selenografi - ( ) | ||
Find flere artikler om astronomi på Astronomiportalen
|
Gauss er et nedslagskrater på Månen. Det befinder sig på Månens forside nær den nordøstlige rand. På grund af sin placering ses Gausskrateret i perspektivisk forkortning fra Jorden, og dets synlighed er påvirket af libration. Det er opkaldt efter den tyske matematiker Carl F. Gauss (1777 – 1855).
Navnet blev officielt tildelt af den Internationale Astronomiske Union (IAU) i 1935. [2][5][7]
Omgivelser
[redigér | rediger kildetekst]Nordøst for Gausskrateret ligger Riemannkrateret, som er et andet nedslagsbassin endnu tættere ved måneranden. Sydvest for Gauss ligger kraterparret Hahn og Berosus. Næsten direkte sydpå ligger Senecakrateret. [8]
Karakteristika
[redigér | rediger kildetekst]Gauss hører til den kategori af månekratere, som kaldes bassiner, hvilket er udtryk for, at dets diameter er større end 110 kilometer, at det har en noget sænket kraterbund og at der kun er en lille – eller slet ingen – central top.
Kraterranden i Gauss er bedst formet i dens nordlige halvdel, og de indre kratervægge udviser nogle terrasser mod nordvest, mens de synes at være skredet ned mod nordøst. Randens sydlige del er noget mere erodet.
Kraterbunden er temmelig flad visse steder, men den er mærket af adskillige kratere i den sydlige del. Det lille krater "Gauss B" ligger langs indersiden af den østlige rand, og det mindre "Gauss A" ligger over randen lige nordøst for "Gauss B". I kraterbunden ses også flere kløfter, særlig langs de østlige og nordvestlige sider. Den ujævne kraterrand mod syd og en række højdedrag mod nord giver indtryk af en højderygslinje, som krydser kraterbunden fra nord til syd.
Satellitkratere
[redigér | rediger kildetekst]De kratere, som kaldes satellitter, er små kratere beliggende i eller nær hovedkrateret. Deres dannelse er sædvanligvis sket uafhængigt af dette, men de får samme navn som hovedkrateret med tilføjelse af et stort bogstav. På kort over Månen er det en konvention at identificere dem ved at placere dette bogstav på den side af satellitkraterets midte, som ligger nærmest hovedkrateret.[9][10][11] Gausskrateret har følgende satellitkratere:
Gauss | Længde | Bredde | Diameter |
---|---|---|---|
A | 36,5° N | 82,7° Ø | 18 km |
B | 35,9° N | 81,2° Ø | 37 km |
C | 39,7° N | 72,1° Ø | 29 km |
D | 39,3° N | 73,8° Ø | 24 km |
E | 35,3° N | 77,6° Ø | 8 km |
F | 34,8° N | 78,3° Ø | 20 km |
G | 34,2° N | 78,6° Ø | 18 km |
H | 33,2° N | 77,1° Ø | 11 km |
J | 40,6° N | 72,6° Ø | 14 km |
W | 34,5° N | 80,2° Ø | 18 km |
Måneatlas
[redigér | rediger kildetekst]Se også
[redigér | rediger kildetekst]- Månekratere – Liste over kratere på Månen
- Navne på Månens have – Liste over have på Månen
Navigation
[redigér | rediger kildetekst]
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b NASAs side om månekratere: "Moon nomenclature -Crater". The Lunar Prospector Website, NASA Ames Research Center. Arkiveret fra originalen 22. marts 2009. Hentet 1. april 2009. (engelsk)
- ^ a b c d Deskriptive data om månekratere på hjemmesiden fra USAs geologiske institut. ( Klik på det relevante navn ) : "Gazetteer of Planetary Nomenclature - Moon Nomenclature: Crater, craters". Astrogeology Research Program, U.S. Geological Survey. Hentet 2007-08-05. (engelsk)
- ^ a b Gauss på Wikien The Moon Arkiveret 31. marts 2015 hos Wayback Machine (engelsk)
- ^ a b c Program (under GNU-licens) og integreret database: "Atlas Virtuel de la Lune". Portail de l'Astronomie en France af Patrick Chevalley og Christian Legrand. Arkiveret fra originalen 14. maj 2008. Hentet 1. april 2009. (fransk)
- ^ a b Liste over officielle navne på månekratere fra en tysk astronomihjemmeside : "Krater mit individuellem Namen (Kratere med individuelle navne)". www.astrolink.de. (tysk)
- ^
(engelsk) Tompkins, S. & C.M. Pieters (1999). Meteoritics & Planetary Science, vol. 34, no. 1, side 25-41 (red.). Mineralogy of the lunar crust: Results from Clementine.
{{cite book}}
: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: editors list (link) (i pdf- eller gif-format). - ^ I almindelighed tildelte IAU officielle navne til kratere på Månens forside i 1935, til kratere på Månens bagside i 1970, og endelig har visse mindre kratere (der tidligere ansås som satellitkratere) fået nye navne fra 1973 og fremefter. Se :
- USAs geologiske undersøgelser : "Gazetteer of Planetary Nomenclature - History of Planetary Nomenclature". Astrogeology Research Program, U.S. Geological Survey. (engelsk)
- Mario Tessier (1998). "La cartographie lunaire: des origines au XXeme siècle (Månens kartografi: Fra begyndelsen til 20. århundrede)". Nox Oculis. Arkiveret fra originalen 5. december 2008. Hentet 1. april 2009.
{{cite web}}
: Ekstern henvisning i
(hjælp) (fransk)|author=
- ^ Lpi-måneatlas
- ^ Bussey, B., Spudis, P., (2004). The Clementine Atlas of the Moon. New York: Cambridge University Press. ISBN 0-521-81528-2.
{{cite book}}
: CS1-vedligeholdelse: Ekstra punktum (link) CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link) (engelsk) - ^ U.S. Geological Survey. "Coded Topography and Shaded Relief Maps of the Moon". Astrogeology Research Program. (engelsk)
- ^ Fuldstændig nomenklatur for månekratere : Jonathan McDowell (2004). "Lunar Craters". Lunar Nomenclature. (engelsk)
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- 1) Henvisninger, som specielt retter sig mod Gauss
(Bemærk, at kraternavne med specialkarakter, herunder mellemrum, kan kræve søgning på de nævnte internetsider)
- Billeder af stedet i flere udgaver, baseret på optagelser fra sonden Clementine (1994) og vist på http://pdsmaps.wr.usgs.gov/ Map-a-Planet (Astrogeology Research Program), U.S. Geological Survey:
- Monokromt (et bånd ved bølgelængde på 750 nanometer giver et sort/hvidt billede;
- Naturlige farver (fem bølgelængder: 415, 750, 900, 950 og 1000 nanometer);
- Kunstige farver (Blå og grønne er de lavestliggende områder, røde og grønne de højere);
- Relieffarver (viser topografien i farverne rød (750 nm/415 nm), grøn (750 nm/950 nm) og blå (414 nm/750 nm) i en farveblanding, som fjerner dominerende klarhedsfaktorer som albedo og skyggevirkninger. Se også farveindexet).
- En nærmere forklaring på den anvendte fotografiske teknik findes på denne hjælpeside (engelsk).
- "Præcis beliggenhed og overblik over stedet". www.geody.com/?world=moon Geody - søgemaskine for steder på Merkur, Venus, Jorden, Månen, Mars og i rummet (støttet af Google Earth, NASA World Wind, Celestia og Stellarium. (hjemmeside under Creative Commons-licens , se http://www.geody.com/legal.php).
- Søgning af fotografier, kort og dokumentation vedrørende Gauss på "Lunar and Planetary Institutes søgemaskine". www.lpi.usra.edu/ (Hjemmeside for Lunar and Planetary Institute, Universities Space Research Association).(engelsk)
- 2) Generel information om overfladedannelser på Månen
- Deskriptive data og geologiske kort over detaljer på måneoverfladen ifølge IAU, vist på hjemmesiden fra USAs geologiske institut: "Gazetteer of Planetary Nomenclature - Moon Nomenclature Table Of Contents". planetarynames.wr.usgs.gov/ Astrogeology Research Program, U.S. Geological Survey (engelsk).
- NASAs side om månekratere: "Moon nomenclature -Crater". lunar.arc.nasa.gov/ The Lunar Prospector Website, NASA Ames Research Center. (engelsk)
- Wikiprojekt til samling af informationer om Månens overflade (The-Moon Wiki) på http://the-moon.wikispaces.com/. (engelsk)
- Program og integreret database på: Patrick Chevalley og Christian Legrand. "Atlas Virtuel de la Lune". www.astrosurf.com/ Portail de l'Astronomie en France. (fransk)
Bibliografi
[redigér | rediger kildetekst]- Andersson, L. E.; Whitaker, E. A. (1982). NASA Catalogue of Lunar Nomenclature (NASAs katalog over månenomenklatur). NASA RP-1097.
- Bussey, B.; Spudis, P. (2004). The Clementine Atlas of the Moon (Clementine-atlas over Månen). New York: Cambridge University Press. ISBN 0-521-81528-2.
- Cocks, Elijah E.; Cocks, Josiah C. (1995). Who's Who on the Moon: A Biographical Dictionary of Lunar Nomenclature (Hvem er hvem på Månen: En biografisk ordbog over månenomenklatur). Tudor Publishers. ISBN 0-936389-27-3.
- McDowell, Jonathan (15. juli 2007). "Lunar Nomenclature (Månenomenklatur)". Jonathan's Space Report. Hentet 2007-10-24.
- Menzel, D. H.; Minnaert, M.; Levin, B.; Dollfus, A.; Bell, B. (1971). "Report on Lunar Nomenclature by The Working Group of Commission 17 of the IAU (Rapport over månenomenklatur fra arbejdsgruppen under kommission 17 hos IAU)". Space Science Reviews. 12: 136.
- Moore, Patrick (2001). On the Moon (På Månen). Sterling Publishing Co. ISBN 0-304-35469-4.
- Price, Fred W. (1988). The Moon Observer's Handbook (Månebetragterens håndbog). Cambridge University Press. ISBN 0521335000.
- Rükl, Antonín (1990). Atlas of the Moon (Måneatlas). Kalmbach Books. ISBN 0-913135-17-8.
- Webb, Rev. T. W. (1962). Celestial Objects for Common Telescopes (Himmelobjekter for almindelige teleskoper) (6th revision udgave). Dover. ISBN 0-486-20917-2.
- Whitaker, Ewen A. (1999). Mapping and Naming the Moon (Månens kortlægning og navngivning). Cambridge University Press. ISBN 0-521-62248-4.
- Wlasuk, Peter T. (2000). Observing the Moon (Måneobservation). Springer. ISBN 1-85233-193-3.