Gastrointestinal blødning
 | Denne artikel omhandler svært stof. Der er endnu ikke taget hensyn til ikke-eksperter. (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
| Gastrointestinal blødning Klassifikation | |
|---|---|
 | |
| Information | |
| Navn | Gastrointestinal blødning |
| Medicinsk fagområde | Gastroenterology  |
| SKS | DK92.2 |
| ICD-10 | K92.2 |
| ICD-9 | 578.9 |
| DiseasesDB | 19317 |
| MedlinePlus | 003133 |
| eMedicine | radio/301 radio/302 emerg/381 |
| MeSH | D006471 |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Gastrointestinal blødning (af græsk gastro- mave, og af latin intestinalis tarm) er en sygdomstilstand, hvor der er blødning fra mavetarmkanalen.
Definitioner
[redigér | rediger kildetekst]- Øvre gastrointestinal blødning omfatter blødning fra mundhulen (caviats oris) til og med tolvfingertarmen (duodenum).
- Nedre gastrointestinal blødning omfatter blødning fra hungertarmen (jejunum) til og med anus.
- Hæmatemese betyder blodopkast og kan være friskt rødt, brunligt eller kaffegrumslignende.
- Melæna er en klistret tjæreagtig sort afføring.
- Hæmatokesi er frisk rød blødning fra endetarmen.
- Okkult blødning er en ikke-synlig blødning, der kun kan påvises kemisk i fæces.
Forekomst og årsager
[redigér | rediger kildetekst]2/3 af blødninger fra mavetarmkanalen stammer fra spiserøret, mavesækken og tolvfingertarmen.
Øvre gastrointestinalblødning: Ulcus (50 %), hæmoragisk gastrit (20 %), oesofagusvaricer (10 %), Mallory-Weiss (7 %) og oesophagitis (6 %). Hos ca. 10 % findes blødningskilden ikke. Hos 20 % er der flere blødningskilder.
Nedre gastrointestinalblødning: Ved en rød mindre blødning er årsagen hyppigst hæmorider (80 %) og hernæst analfissurer (10 %).
En større rød blødning skyldes hyppigst diverticulose (45 %), hernæst angiodysplasier (20 %), colitis (10%), neoplasmer (10%), usikker årsag (10%) og andet (5%)
Behandling
[redigér | rediger kildetekst]Generel strategi
[redigér | rediger kildetekst]- Anlæg to intravenøse adgange
- Mål blodtryk og puls hver 15.-30. minut ved svær blødning og ver 1-2. time ved mindre blødning.
- Tag blodprøver til blodtype og BAC-test.
- Øvrige blodprøver: Hæmoglobin, INR, trombocytter, elektrolytter (natrium og kalium), kreatinin, karbamid, albumin evt. leverprøver. Hæmoglobin kontrolleres efter 6 timer.
- Blodvolumen genoprettes: Isotonisk saltvandsinfusion (1-2 liter) startes og infunderes under 30 minutter. Ved manglende effekt (fortsat lavt blodtryk) gives yderligere 1 liter eller 1/2-1 liter Kolloid fx Voluven(R). Fortsat ingen effekt gives blod (SAG-M 0 rhesus negativt blod), indtil blod med fuldt forlig kan skaffes.
- Ilt på næsekateter eller maske.
- Ventrikelsonde.
- Ved lavt blodtryk eller manglende vandladning måles timediureser. Der laves væskeregnskab.
- Patienten skal faste mhp. endoskopi.
- Der gives intravenøs PPI (protonpumpehæmmer) 80 mg x 1.
- Gastroskopi: Rød hæmatemese eller kaffegrumshæmatemese + melæna eller hæmodynamisk påvirket (puls > 100, systolisk blodtryk < 100) skal gastroskoperes inden for 3 timer. Der gives Cyklokapron 1 g x 4 i.v. (ikke indiceret ved variceblødning).
Patienter, der ikke er hæmodynamisk påvirkede med kaffegrumshæmatemese eller melæna gastroskoperes inden for 48 timer. Hvis det er en risikopatient (alder > 65 år eller betydende medicinsk komorbiditet eller hæmoglobin < 6) indenfor 24 timer.
Gastroskopi foretages også ved nedre blødning og er denne negativ foretages sigmoideoskopi eller bedst koloskopi. - Er der mistanke om variceblødning gives der akut i.v. terlipressin (Glyressin(R)) 2 mg i.v. hver 4. time.
 | Spire Denne artikel om sygdom er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |