Garnatálg
Garnatálg er en traditionel færøsk madret, tilberedt af fåretarm og fåretalg. Tarmfedtet fra får æltes sammen til en oval klump, som pakkes i mavenettet og lukket så grundigt inde, at det er som en vakuumpakning. Den lufttørres i en hjallur (et udhus med vindgennemtræk) og fermenteres i tre måneder.
Garnatálg smeltes på en stegepande og serveres i skiver, gerne som tilbehør til ræstur fiskurtørfisk.[1]Retten kan også serveres som en selvstændig ret med kartofler.
Fåretalg benyttes også til fremstilling af blodpølse, fiskefrikadeller og til knettir, en særlig form for store fiskeboller.
Færingerne spiser i nutiden, særlig ved fester og højtider garnatálg, ræstkød og skærpekød. I gamle dage i var fermentering af fødevarer ofte en nødvendighed for at overleve om vinteren. I nutiden i lige så høj grad i kulturel forstand som en væsentlig del af identiteten.
Retten kan sammenlignes med den skotske haggis, selvom den på nogle måder er anderledes.
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "Garnatálg" hos Tasteatlas.com (engelsk)
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
