Spring til indhold

Gajus Gracchus

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gajus Gracchus
Den Senere Romerske Republik
En buste af Gajus fra et 19. århundrede
Personlig information
Født154 f.v.t. Rediger på Wikidata
Død121 f.v.t. Rediger på Wikidata
Rom, Italien Rediger på Wikidata
Politisk partiPopularer Rediger på Wikidata
FarTiberius Sempronius Gracchus d.e. Rediger på Wikidata
MorCornelia Africana Rediger på Wikidata
SøskendeTiberius Gracchus,
Sempronia Rediger på Wikidata
ÆgtefælleLicinia[1] Rediger på Wikidata
BørnSempronia,
Sempronius Gracchus[2] Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse
Plebejertribun (123-122 f.Kr.)
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Gajus Sempronius Gracchus (ca. 154 f.Kr.[3] – 121 f.Kr.) var en reformistisk romersk politiker og soldat, der levede i det 2. århundrede f.Kr. Han er mest berømt for at have tjent som plebejertribun for årene 123 og 122 f.Kr., hvor han foreslog et bredt sæt af love. Disse lovforslag omfattede blandt andet at etablere kolonier uden for Italien, engagere sig i yderligere jordreformer, reformere retssystemet samt systemet for provinsopgaver og skabe en subsidieret kornforsyning til Rom.

Året efter han havde tjent sin sidste periode som plebejertribun (i 121 f.Kr.) anvendte hans politiske fjender politisk uro – som han og hans politiske allierede havde forårsaget – som en undskyldning for at erklære undtagelsestilstand og marchere mod hans tilhængere, hvilket i sidste ende ledte til Gajus' død. Efter hans død blev hans politiske allierede udrenset i en række retssager, men det meste af hans lovgivning forblev urørt.

Hans bror var reformatoren Tiberius Sempronius Gracchus. Begge – sammen kendt som Gracchus-brødrene – var sønner af Gracchus, som var konsul i 177 og 163 f.Kr.

  1. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  2. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  3. ^ Scullard 2011, s. 27