Spring til indhold

Gabriel Lippmann

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Gabriel Jonas Lippmann)
 Gabriel Lippmann
Personlig information
Født16. august 1845 Rediger på Wikidata
Bonnevoie, Luxembourg Rediger på Wikidata
Død13. juli 1921 (75 år) Rediger på Wikidata
Atlanterhavet Rediger på Wikidata
GravstedCimetière Notre-Dame Rediger på Wikidata
NationalitetFrankrig Fransk
BopælFrankrig Rediger på Wikidata
ÆgtefælleLaurence Lippmann Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedLycée Henri IV,
Paris Universitet,
École Normale Supérieure Rediger på Wikidata
Elev afJoseph-Charles d'Almeida Rediger på Wikidata
Medlem afRoyal Society,
Académie des sciences (fra 1886),
Accademia delle Scienze di Torino (fra 1892),
Société astronomique de France,
Fédération photographique de France med flere Rediger på Wikidata
BeskæftigelseProfessor, fysiker, opfinder, fotograf Rediger på Wikidata
FagområdeFotografi, fysik Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverLaboratoire de recherches physiques de la faculté des sciences de Paris, Paris Universitet Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserStorofficer af Æreslegionen (1919),
Foreign Member of the Royal Society (1896),
Fremskridsmedaljen,
Nobelprisen i fysik (1908) Rediger på Wikidata
Nobelpris  Fysik 1908
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Jonas Ferdinand Gabriel Lippmann (født 16. august 1845 i Hollerich, Luxembourg, død 13. juli 1921[1] ) var en fransk fysiker.

Han blev tildelt Nobelprisen i fysik i 1908 for "sin metode til at reproducere farver fotografisk baseret på interferens-fænomenet."[2]

Lippmann blev født i Luxemburg. Efter ungdomsstudier i Paris studerede han fysik og kemi ved de fornemmeste tyske universiteter, navnlig Heidelbergs. I 1875 vendte han tilbage til Paris, hvor han pådrog sig bredere opmærksomhed ved sin doktorafhandling om de elektro-kapillære fænomener (dvs. sammenhængen mellem hårrørsfænomener og elektricitet), som også siden var genstand for hans forskning.[1] Samtidigt konstruerede han et kapillær-elektrometer, der vandt høj anseelse som fysisk instrument.[1] I 1883 fulgte han Briot som lærer i sandsynlighedsregning, i 1884 blev han professor i matematisk fysik[3] og 1886 i eksperimentalfysik ved Faculté des sciences ved Sorbonne-universitetet i Paris.[4] Han blev han medlem af Videnskabernes Selskab i Paris, hvis præsident han blev i 1912.[1]

Hans forskning førte ham i 1881 til princippet om "la conservation de l’électricité",[5] hvilket førte til vigtige slutninger. En hel del andre arbejder faldt inden for elektricitetslærens område, således studier angående den galvaniske polarisation[6] og den elektriske induktion (i 1889) samt opfindelsen af metoder til bestemmelse af væskers elektriske ledningsevne (i 1876) og af enheden for elektrisk ledningsmodstand (ohm; 1882).[7] Andre arbejder (1895-1896) berørte astronomisk-fysiske spørgsmål (coelostaten og pendulet).[1] Lippmans mest kendte arbejde, som beskæftigede ham fra 1890, drejede sig om fotografering i naturlige farver, hvilket delvist ledte til praktiske resultater og skaffede ham Nobelprisen i fysik 1908.

Forfatterskab

[redigér | rediger kildetekst]

Lippman udgav et par lærebøger:

  • "Cours d’acoustique et d’oplique" (1888)
  • "Cours de thermodynamique" (1889).

Hans bedste forskningsarbejder blev offentliggjort i:

  • "Annales de chimie et de physique"
  • "Comptes rendus de 1’Académie des sciences"
  • "Journal de physique"
  1. ^ a b c d e Gabriel Lippmann, nobelprize.org, arkiveret fra originalen 25. februar 2019, hentet 25. februar 2019
  2. ^ The Nobel Prize in Physics 1908, nobelprize.org, arkiveret fra originalen 22. maj 2020, hentet 25. februar 2019
  3. ^ Fechete, Ioana (2016), "Jonas Ferdinand Gabriel Lippmann: The pioneer of color photography or primus inter pares", C.R. Chimie (16): 903-908, arkiveret fra originalen 25. februar 2019, hentet 25. februar 2019
  4. ^ Lippmann, Jonas Ferdinand Gabriel (fransk), cnrs.fr, arkiveret fra originalen 25. februar 2019, hentet 25. februar 2019
  5. ^ Katzir, Shaul (2007), The Beginnings of Piezoelectricity: A Study in Mundane Physics, Springer Science & Business Media, s. 36, arkiveret fra originalen 25. februar 2019, hentet 25. februar 2019
  6. ^ Lamor, Joseph (2015), Mathematical and Physical Papers, vol. 1, s. 135, arkiveret fra originalen 25. februar 2019, hentet 25. februar 2019
  7. ^ Mitchell, Daniel Jon (2012), "Measurement in French Experimental Physics from Regnault to Lippmann. Rhetoric and Theoretical Practice", Annals of Science, vol. 69, no. 4, s. 453-482, hentet 25. februar 2019

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]