Göran Burenhult
| Göran Burenhult | |
|---|---|
Göran Burenhult i projektet "Forntid i nutid". | |
| Personlig information | |
| Født | 29. maj 1942 (82 år)  Malmø, Sverige |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Lunds Universitet, Stockholms Universitet |
| Beskæftigelse | Fotograf, arkæolog |
| Arbejdssted | Højskolen på Gotland, Stockholms Universitet, Riksantikvarieämbetet |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Lars Göran Henrik Burenhult (født 29. maj 1942 i Malmø) er en svensk arkæolog og fotograf. Han tog doktorgrad i 1980 ved Stockholms universitet og blev det følgende år bitrædende professor i arkæologi ved samme universitet. I 1996 blev han professor og var der efter til sin pensionering fortrinsvis virksom ved Högskolan på Gotland, hvor han samarbejdede med Inger Österholm om udgravningerne på Ajvidebopladsen.
Burenhult studerede arkæologi ved Lunds universitet og tog der en fil.kand.-eksamen i 1969. I 1970 ansattes han som arkæolog på Malmö museum. Han overtog ledelsen af udgravningen af en stor langdysse i Fosie. I begyndelsen af 1970-erne arbejdede han intensivt med helleristninger fra bronzealderen, blandt andet de skånske forekomster. Helleristningerne blev afvaskede og ilagt farve ved en teknik, hvorved ristningerne fremstod meget tydeligt. De derved tydeliggjorte ristninger offentliggjordes i bogen The Rock Carvings of Götaland II.
I 1980 startede han, sammen med Lars Larsson og Sven Rosborn, projektet "Forntid i nutid" (Fortid i nutid, svarende til Sagnlandet Lejre) i Skånes dyrepark. Under en periode i begyndelsen af 1980-erne forestod han tillige RAGU (Riksantikvarieämbetets Gotlandsundersökningar, det vil sige undersøgelser på Gotland på vegne af rigsantikvaren i Sverige).
Burenhult skrev de mest anvendte lærebøger i arkæologi ved svenske universiteter fra midten af 1980-erne og senere, trebindsværket Arkeologi i Sverige (udgivet 1982-1984) og tobindsværket Arkeologi i Norden (1999-2000). Han er tillige kendt som en af svensk arkæologis mest udtalte fortalere for etnoarkæologiske metoder, især gennem en række svenske TV-programmer. I sine senere år har han også engageret sig i diæt- og livsstilsspørgsmål, hvor han dog har været udsat for kritik fra kollegaer, som finder hans holdninger biologistiske.
