Spring til indhold

Fruens Bøge Station

Koordinater: 55°22′11″N 10°22′39″Ø / 55.36972°N 10.37750°Ø / 55.36972; 10.37750
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Fruens Bøge Station
Overblik
Land Danmark
Stationstype Krydsningsstation
Adresse Fruens Bøge Skov 4
Kommune Odense Kommune
Jernbane Svendborgbanen
Nabostationer Odense Sygehus Station, Hjallese Station Rediger på Wikidata
Forkortelse Frs
Afstand 5,3 km fra Odense
Åbningsdato 12. juli 1876
Takstzone 01+
Perron(er) 2
Perronspor 2
Arkitekt H.A.W. Haugsted
Transport
Operatører Arriva
Togforbindelser Regional

Fruens Bøge Station er en stationSvendborgbanen, som ligger i Fruens Bøge i det sydvestlige Odense. Jernbanen adskiller Fruens Bøge Skov på den ene side fra villakvarteret Fruens Bøge på den anden side.

Fra stationens to spor er der to gange i timen tog til Odense og Ringe/Svendborg.

Stationens hovedbygning og varehus er opført i 1876, hvor Svendborgbanen blev oprettet. De er tegnet af H.A.W. Haugsted og blev fredet af Planstyrelsen i 1992. Bygningen benyttes nu delvist af foreningen Station F som musikøvelokale. Siden 1. juli 2015 har stationsbygningen også huset Velodrom Kaffebar.[1] Banedanmark har installationer til styring af jernbanedriften i en anden, aflukket del af bygningen.

Fra banens start var stationen mest et udflugtsmål, Den var kun åben fra 1. april til 30. september, men fra 1885 var den åben året rundt.

Fruens Bøge blev knudepunkt, da Odense-Nørre Broby-Fåborg Jernbane (3. oktober 1906 – 22. maj 1954) grenede fra Svendborgbanen her. Efter nedlæggelsen af Brobybanen blev en del af dens hovedspor og nogle sidespor frem til år 2000 brugt af Dalum Papirfabrik, der har transporteret store dele af sin produktion med godstog fra stationen. Det er muligt at gå på det nedlagte spor fra Skovalleen til papirfabrikken.[2]

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
  1. ^ Hüttel, Karsten (4. juni 2015). "Kaffebar åbner på Fruens Bøge Station". Arkiveret 6. september 2016 hos Wayback Machine Fyens Stiftstidende (fyens.dk)
  2. ^ Spor og baner 1/2012 s.38f: På jungletur

Eksterne kilder/henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]

Fruens Bøge

  Foregående station     Arriva     Efterfølgende station  
mod Odense
Svendborgbanen
Svendborgbanen
mod Ringe

55°22′11″N 10°22′39″Ø / 55.36972°N 10.37750°Ø / 55.36972; 10.37750