Friedrich von Hermann
- Ikke at forveksle med Friedrich Hermann.
Friedrich von Hermann | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 5. december 1795 Dinkelsbühl, Bayern, Tyskland |
Død | 23. november 1868 (72 år) München, Bayern, Tyskland |
Gravsted | Alter Südfriedhof |
Nationalitet | Tysk |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Friedrich-Alexander-Universität Erlangen-Nürnberg |
Medlem af | Bayerische Akademie der Wissenschaften |
Beskæftigelse | Universitetsunderviser, økonom, statistiker, politiker |
Fagområde | Økonomi |
Arbejdsgiver | Ludwig-Maximilians-Universität München |
Arbejdssted | München |
Elever | Otto von Völderndorff und Waradein, Johann von Helferich, Georg von Mayr |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Pour le Mérite for videnskab og kunst, Bayerske Maximiliansorden for videnskab og kunst (1853) |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Friedrich Benedikt Wilhelm von Hermann (født 5. december 1795 i Dinkelsbühl, Bayern, død 23. november 1868 i München) var en tysk nationaløkonom, statistiker og politiker.
Hermann blev 1827 ekstraordinær og 1833 ordentlig professor i kameralvidenskab i München; 1839—1867 var han direktør for det bayerske statistiske bureau. Han arbejdede ivrig for de tyske landes sammenslutning til ét toldområde, ligesom han 1849 tog fremtrædende del i organisationen af det stortyske parti, hvis motto var Kein Deutschland ohne Oesterreich. Hermanns litterære hovedværk er den for sin tid ypperlige håndbog i nationaløkonomi, Staatswirtschaftliche Untersuchungen (1832, 2. udgave ved Georg von Mayr og Johann von Helferich 1870). I Beiträge zur Statistik des Königreichs Bayern, årshæfterne 1—17 (1850—1867), som Hermann udgav, har han leveret en række monografier, navnlig over befolkningsstatistiske spørgsmål; kendt fra disse artikler er "den Hermannske metode" til beregning af dødelighedstavler. Hermann ville bygge på antallet af fødsler og dødsfald og mente, at man burde følge alle generationer fra vuggen til graven.
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- Hermann, Friedrich Benedikt Wilhelm von i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1921), forfattet af Sv. Nielsen