Spring til indhold

Fremmedordbog

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Fremmedordbog er en ordbog der lister og typisk forklarer fremmedord. Der kan også være etymologisk information for opslagsordet og markering af udtale. Visse fremmedordbøger har også omvendt indeks hvor man kan gå fra et opslag på et ikke-fremmedord til et fremmedord.

På dansk redigerede professor Ludvig Meyer en fremmedordbog i 1800-tallet. Den 8. udgave fra 1924 er digitaliseret og gjort tilgængelig via hjemmesiden https://meyersfremmedordbog.dk.[1] Der er over 80.000 opslagsord.[2]

En anden Meyer udgav også i 1800-tallet fremmedordbøger. En tredje og forøget udgave udkom i 1882Jacob Erslevs Forlag.[3]

Gyldendals Fremmedordbog udkom første gang i 1960. Det var overlærer Sven Brüel der var hovedansvarlig for denne ordbog frem til sin død den 26. april 1981. I hans tid udkom fremmedordbogen i 8 udgaver. I 1983 var den nået frem til 9. udgave hvor Niels Åge Nielsen var hovedansvarlig. Sammenlagt er udgaverne udkommet i flere hundredtusinde eksemplarer.[4] Den indgår i serien Gyldendals Røde Ordbøger. En senest solgt bog indeholder 38.000 opslagsord.[5]

Politikens Forlag har også udgivet fremmedordbøger.[6]

Større end Gyldendals og Politikens fremmedordbøger var Munksgaards Forlags fremmedordbog. Jørgen Bang var ansvarlig for denne ordbog og den udkom oprindeligt på Berlingske Forlag. Siden dette forlag lukkede i 1982 udkom nye udgaver på Munksgaard Forlag. Udgaven fra 1997 af Karl Hårbøl, Jørgen Schack og Henning Spang-Hanssen indeholdt også en omvendt ordbog.[7] Dansk Fremmedordbog udkommer nu fra Gyldendal. Over 1.328 sider har anden udgave 50.000 fremmedordsopslagsord og 20.000 opslagsord i den omvendte fremmedordbog.[8]

Fremmedordbøger

[redigér | rediger kildetekst]

Eksempler på danske fremmedordbøger

  • Fremmedordbog, Ludvig Meyer
    • Ludvig Beatus Meyer, red. (1884), Fremmedordbog eller kortfattet Lexikon over fremmede, i det danske Skrift- og Omgangs-Sprog forekommende Ord, Kunstudtryk og Talemaader, tilligemed de i danske Skrifter meest brugelige fremmede Ordforkortelser, KøbenhavnWikidata Q84512948 1044-siders stor ordbog
  • Fremmedordbog, M. Meyer
    • M. Meyer (1882), Fremmedordbog, København: Jacob Erslevs ForlagWikidata Q59155323 466-siders stor ordbog.
  • Gyldendals Fremmedordbog
  • Dansk Fremmedordbog
  1. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen den 2. december 2020. Hentet 21. januar 2021.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt (link)
  2. ^ Thomas Troelsgård; Nicolai Hartvig Sørensen (29. november 2018), "Nyt liv til støvede ordbøger", Nordiske Studier i Leksikografi (13)Wikidata Q97446482
  3. ^ M. Meyer (1882), Fremmedordbog, København: Jacob Erslevs ForlagWikidata Q59155323
  4. ^ Gyldendals Fremmedordbog, Gyldendals Røde Ordbøger, København: Gyldendal, 1983, ISBN 87-00-74371-2Wikidata Q94256302
  5. ^ "Fremmedordbog". Gyldendal. Arkiveret fra originalen 18. juli 2020. Hentet 16. juli 2020.
  6. ^ Politikens fremmedordbog, København: Politikens Forlag, 5. november 1999, ISBN 978-87-567-6163-5, OCLC 460276832Wikidata Q97446257
  7. ^ Lars Trap-Jensen (1998), "Karl Hårbøl m.fl.: Dansk Fremmedordbog", LexicoNordica (5): 261-274Wikidata Q97446373
  8. ^ "Dansk Fremmedordbog". Gyldendal. Arkiveret fra originalen 17. juli 2020. Hentet 16. juli 2020.