Frederiksborg Gymnasium og HF
(Omdirigeret fra Frederiksborg lærde Skole)
| Frederiksborg Gymnasium og HF | |
|---|---|
 I forgrunden Teglgård Sø. | |
| Generelle informationer | |
| Type | Gymnasium |
| Sted | Hillerød, Danmark |
| Grundlagt | 29. marts 1630 |
| Tidligere navn | Frederiksborg Statsskole Frederiksborg lærde Skole Den kongelige frie Skole Frederiksborg Latinskole |
| Rektor | Anders Krogsøe |
| Elever | 1372 (2022) |
| Ansatte | 150 (2022) |
| Undervisere | 128 (2022) |
| Eksterne henvisninger | |
| www.fgc4.dk | |
| CVR-nummer | 29553963  |
| Oversigtskort | |
  Frederiksborg Gymnasium og HF | |
Frederiksborg Gymnasium og HF er en skole i Hillerød i Nordsjælland, hvor eleverne uddannes til studentereksamen (gymnasium) og HF. Skolen fik sit nuværende navn 1. januar 1986, da den blev overtaget af Frederiksborg Amt. Skolen hed indtil da Frederiksborg Statsskole, og det navn ses stadig anvendt i omtale af skolen. Før skoleloven af 1903 var navnet Frederiksborg lærde Skole eller Latinskolen i Frederiksborg (Hillerød). Skolen er nu beliggende med en skråning ned mod Teglgårdssøen og har direkte adgang til Store Dyrehave. Den gamle Frederiksborg Statsskole lå først på Sønder Jernbanevej i nærheden af den gamle præstegård i Kannikegade, og da skolen flyttede i 1958, kom handelsskolen ind i bygningerne.
Skolen havde i skoleåret 2021/2022 155 elever indskrevet på HF[1] og 1.217 indskrevet på STX,[2] hvilket sammenlagt er et elevtal på 1.372. 128 lærere underviser på skolen,[3] og februar 2022 havde 150 mennesker ansættelse på skolen.[4]
I skoleåret 2021/2022 er skolens elevrådsforpersoner Timia Bromose og Julius Blauenfeldt.[5]
Skolens bygninger
[redigér | rediger kildetekst]Skolens hovedfløj er i fire etager og indeholder foruden administrationslokaler mv. også friarealer og 24 undervisningslokaler. Etagerne kendes på gulvenes respektive farver: Rød, blå og gul samt en kælder. I forlængelse af hovedfløjen starter den naturvidenskablige fløj, som også er i fire etager. I stueetagen er kemilokalerne, på 1. sal er biologilokalerne, på 2. sal er fysiklokalerne, og på 3. sal er naturgeografilokalerne.
Før i tiden var der også kunstneriske fag på 2. og 3. etage i den naturvidenskabelige fløj, men billedkunst, design og musiklokalerne findes nu i K-bygningen, hvor K står for kunst. Denne grå bygning skiller sig arkitektonisk ud og blev bygget i 2010. Da K-bygningen blev opført rummede den desuden undervisnings- og redigeringslokaler til mediefag, men skolen udbyder nu mediefag i 200-bygningen fra år 2014, hvor en fløj er indrettet med redigerings-, undervisnings og redaktionslokaler. I 200-bygningen findes desuden en række ordinære undervisningslokaler samt et opholdsrum.
I skolens nordøstlige ende findes pigesalen, der i dag fungerer som en ekstra idrætshal, samt drengesalen, der er renoveret og lavet om til to store dramalokaler med en tilhørende scene. Ved siden af pigesalen er et lille træningscenter indrettet. Udover pigesalen, har skolen en idrætshal, I-hallen, samt en nybygget sportshal nord for sportspladsen. Idrætshallen består af én stor hal, en dansesal, en klatrevæg samt et teorilokale og depoter. På sportspladsen findes en græsplæne, der ofte fungerer som en fodboldbane, samt en løbebane, to springgrave og en beachvolley-bane. Skolen har tre idrætssale, en idrætshal, en kantine og en stor festsal.
I forlængelse af hovedbygningen og som skolens syd-vest-vendte bygning ligger kantinen i stueetagen og Festsalen med plads til 600 tilskuere på 1. sal. I Festsalen findes en balkon og en scene med tilhørende scene- og sminkerum. Festsalen er udsmykket med en 20 meter lang mosaik og et portræt af Christian d. 4., som grundlagde skolen i 1630.
Skolens historie
[redigér | rediger kildetekst]Den første skole i Hillerød var en latinskole, der oprettedes i 1568, men allerede ophørte igen i 1586. Efter opførelsen af Frederiksborg Slot stiftedes Den kongelige frie skole ved fundats af 29. marts 1630. Med Christian 4. som bygherre indviedes en skolebygning i 1633. Skolen fik navnet Frederiksborg lærde skole.
Den oprindelige bygning brændte i 1834, men en ny opførtes 1836. I 1903 ændredes skolens navn til Frederiksborg Statsskole, et navn den beholdt, til den igen skiftede navn i 1986. Skolen flyttede i 1958 til nye bygninger lidt syd for Hillerød station ved Teglgård Sø på Carlsbergvej.
Frederiksborgensersamfundet
[redigér | rediger kildetekst]Frederiksborgensersamfundet blev stiftet i 1901 som en selskabelig forening for skolens gamle elever. Efter nogle år med svigtende tilgang forsøger foreningen nu at forandre sig, og bestyrelsen har gjort en række tiltag, herunder etableringen af hjemmesiden frederiksborgensersamfundet.dk i 2009.[6]
Rektorer
[redigér | rediger kildetekst]- 1633-1645 Thomas Mikkelsen Hein (1598-ca.1668)
- 1645-1660 Albert Bartholin (1620-1663)
- 1660-1688 Søren Jensen (død 1688)
- 1688-1703 Jens Christophersen Ledøe (død 1703)
- 1703-1729 Torkil Rasmussen Grænovius (1671-1729)
- 1729-1730 Jørgen Wøldike (1699-1730)
- 1730-1766 Johannes Schrøder (1696-1774)
- 1766-1789 Povel Bendtsen (1723-1789)
- 1789-1830 Bendt Bendtsen (1763-1830)
- 1831-1836 Erich Giørup Tauber (1782-1854); 1834-36 vicarius rectoris: F.P.J. Dahl
- 1836-1864 Hans Morten Flemmer (1797-1864)
- 1864 Frederik Wilhelm Wiehe (1817-1864)
- 1864-1889 Carl Berg (1812-1895)
- 1889-1902 Conrad Iversen (1833-1918)[7]
- 1902-1921 Karl Hude (1860-1936)
- 1921-1938 Lauritz Jørgen Ring (1873-1949)[8]
- 1939-1954 Hans M. Jensen (1885-1974)[9]
- 1954-1977 Hans W. Larsen (1908-1985)[10]
- 1977-1990 Jørgen Olsen (f. 1935)[11]
- 1989-1991 Viggo Petersen (konstitueret under Olsens orlov)[12]
- 1991–2018 Peter Kuhlman
- 2019– Anders Krogsøe (f. 1976)[13]
Kendte studenter fra skolen
[redigér | rediger kildetekst]- 1654 – Thomas Kingo (1634-1703), biskop og salmedigter[14]
- 1731 – Andreas Johansen Lundhoff (ca. 1710-1748), filosof
- 1750 – Morten Qvistgaard (1732-1798), godsejer
- 1783 – Christian Klingberg (1765-1821), advokat, nationalbanksdirektør, justitsråd
- 1795 – Frederik Wilhelm Willemoes (1778-1860), læge
- 1804 – Frederik Peter Jacob Dahl (1788-1864), teolog og lærer [15]
- 1806 – Christian Bagge Jensen (1786-1836)[a][15]
- 1811 – Peter Salicath (1794-1864), Advokat, konservativ politiker
- 1812 – Paul Bendtsen (1793-1849)[b][15]
- 1813 - Peter Georg Bang (1797-1861), statsminister, professor og nationalbanksdirektør
- 1813 – Peter Christian Stenersen Gad (1797-1851), biskop[c][15]
- 1816 – Morten de Svanenskiold (1799-1876), jurist og borgmester
- 1819 – Andreas Peter Berggreen (1801-1880), komponist
- 1819 – Carl Vilhelm Lange (1801-1869), overauditør og politiker
- 1819 – Carl Vilhelm Langberg (1801- )[d][15]
- 1819 – Michael Henrik Ludvig Dahlerup (1802-1889)[e][15]
- 1820 – Johan Nicolai Madvig (1804-1886), klassisk filolog og politiker[15]
- 1821 – Carl Henrik August Bendtsen (1804-1878)[f][15]
- 1823 – Frederik Christian von Haven (1806-1870), præst og politiker[g][15]
- 1827 – Carl Ludvig Jensen (1810-1902)[h][15]
- 1827 – Bolle Herman Mørch (1809-1890)[i][15]
- 1828 – Edvard Dahlerup (1812-1882), læge
- 1835 – Johan Reinhard (1817-1901)[j][16][15]
- 1836 - Emil Erslev (1817-1882), musikalsk forfatter og musikhandler
- 1837 – Christian Theodor Børre (1819-1885)[k][15]
- 1838 – Hans Christian Hertel (1820-1904)[l][15]
- 1839 – Louis Armand Emanuel Septimany du Plessis de Richelieu (1821-1859)[m][15]
- 1847 – Johannes Helms (1828-1895)
- 1847 – Caspar Martin Kopp (1829-1910)[n][15]
- 1853 – Sophus Heegaard (1835-1884)
- 1856 - Hans Christian Holch (1837-1906), folketingsmedlem
- 1866 – Ernst von der Recke (1848-1933)
- 1867 - Vilhelm Peter Schulin (1849-1922), kammerherre og amtmand
- 1870 - Georg Lerche (1853-1927, realeksamen)
- 1871 - Pauli Julius Lerche (1852-1931)
- 1874 – Carl Ewald (1856-1908)
- 1876 – E.F.S. Lund (1858-1928)
- 1876 – Aage Bojsen Møller (1857-1948)
- 1876 – Joakim Reinhard (1858-1925)
- 1877 – Otto Jespersen (1860-1943)
- 1881 – Frederik L. Østrup (1862-1959), teolog, dr.phil.
- 1883 – Christian Gottschalck-Hansen (1864-1956)
- 1883 - Alexander Svedstrup (1864-1930)
- 1884 – Ad. S. Jensen (1866-1953), professor, dr.phil.
- 1885 – Theodor Mortensen (1868-1952)
- 1885 – Frederik Rosenørn-Lehn (1867-1951)
- 1886 – J.W.C. Clausen (1868-1949)
- 1887 – Carl Wesenberg-Lund (1867-1955)
- 1889 – Poul Sørensen (1873-1964), alm. forberedelseseksamen; formand for Frederiksborgensersamfundet 1928-1935.
- 1891 – Otto Rolf Larssen (1873-1959)
- 1896 – Poul Ernst Andresen (1878-1952)
- 1896 – Aage Moltke-Leth (1878-1949)
- 1896 – Svend Neumann (1878-1955)
- 1897 – N.P. Jensen (1876-1958), redaktør
- 1897 – Flemming Lerche (1878-1972)
- 1897 – K.V. Olsen (1879-1963), lektor i engelsk
- 1899 – Frank le Sage de Fontenay (1880-1959)
- 1899 – A.G. Juel-Hansen (1878-1955)
- 1899 – Ejnar Sylvest (1880-1972)
- 1901 – Milton Nordsten (1883-1968), fabriksdirektør i Hillerød
- 1903 – Conrad Fabritius de Tengnagel (1885-1970)
- 1904 – Henry Dohn (1886-1971), direktør, civilingeniør
- 1904 – Hjalmar Heerup (1886-1961)
- 1904 – Kai Hugo Wineken (1887-1955)
- 1905 – Johannes M. Fabritius de Tengnagel (1887-1975)
- 1906 – Erik Begtrup (1888-1976)
- 1906 – Arne Kemp (1889-1974)
- 1907 – Poul Jensen (1888-1951), politimester[17]
- 1908 – Andreas Barfod (1890-1972)
- 1909 – Aage Krarup Nielsen (1891-1972)
- 1909 – Niels Henrik Nielsen (1888-1951)
- 1910 – Hartvig Frisch (1893-1950), undervisningsminister
- 1910 – Povl Holck (1892-1968), amtmand, kammerherre
- 1910 – Sigismund Schulin (1892-1968), lensgreve
- 1910 – Poul Peter Sveistrup (1892-1967)
- 1911 – Kai Hammer (1893-1977)
- 1911 – Ellisabeth von der Hude (1894-1976)
- 1911 – Jens Johansen (1893-1967)
- 1911 – H.S. Poulsen (1892-1978)
- 1911 – Justus Schwensen (1893-1976), godsejer
- 1911 – Jørgen S. Aabye (1893-1971)
- 1912 – Nikolai Brorson Fich (1894-1984)
- 1912 – Erik Hoffmann (1895-1966)
- 1912 – Otto Ramlau-Hansen (1894-1962)
- 1913 – Aase Hansen (forfatter) (1893-1981), cand.mag., forfatterinde
- 1913 – Kjeld Johansen (1895-1978)
- 1913 – A.J. Moe (1895-1980), civilingeniør[18]
- 1913 – Svend Nielsen (1893-1981)
- 1913 – Erik J. Petersen (1894-1971)
- 1913 – Kristen Skovgaard (1894-1968)
- 1914 – Tage Kemp (1896-1964)
- 1914 – Bjørn Kornerup (1896-1957)
- 1914 – Knud Larsen (1895-1981)
- 1915 – Harald Linde (1896-1980)
- 1915 – Aage Lybye (1896-1980)
- 1915 – Oscar Schulin (1897-1957), greve
- 1916 – Johannes Pedersen (1898-1975)
- 1916 – Hans Georg Skovgaard (1898-1969)
- 1917 – Karl Gustav Anker-Petersen (1898-1956)
- 1917 – Aksel Begtrup (1899-1977)
- 1917 – Erik von der Hude (1900-1956)
- 1917 – Johannes Marcussen (1898-1977)
- 1920 – Gregers Backhaus (1902-1980)
- 1920 – Bernt Hjejle (1901-1994), højesteretssagfører
- 1920 – Sven A. Holten (1902-1983)
- 1921 – Jørgen Kruse Bøggild (1903-1982)
- 1921 – Gerda Hansen (1902-1988), jurist, kontorchef
- 1921 – R. Jahn Nielsen (1903-1981), kontorchef i finansministeriet
- 1922 – Georg K. Stürup (1905-1988), psykiater Herstedvester
- 1923 – Adam Afzelius (1905-1957))
- 1924 – Aage Fasmer Blomberg ((1904-1990), historiker
- 1924 - Ove Rasmussen (1906-1982), højesteretssagfører
- 1925 – Niels Banke (1907-1983)
- 1925 – Bernhard Andersen (1906-1992)[19][20]
- 1927 – Peter Stenfeldt Mathiasen (1908-2003), kontorchef, cand.jur.
- 1929 – Svend Aage Dorn-Jensen (1910-1985)
- 1929 – Otto Rosenørn-Lehn (1909-1987), kammerherre og godsejer[21]
- 1933 - Jens Magnus Barfoed (1914-2008), skibsværftsdirektør
- 1935 - Henrik Hoffmeyer (1917-1986), psykiater og overlæge
- 1936 – Sven Barfoed (1917-2004), direktør og civilingeniør
- 1936 – Palle Bolten Jagd (1918-1988), officer og slotsforvalter
- 1936 – Nathalie Lind (1918-1999), minister og folketingsmedlem
- 1936 - Hans Reitzel (1918-2001), forlægger og direktør[o][22]
- 1944 - Christian Tortzen (1925-2012), dr.phil i søfartshistorie
- 1959 – Aage Bøttger Sørensen (1941-2001), professor i sociologi ved Harvard Universitet
- 1960 - Leif Hermann, tidl. folketingsmedlem
- 1962 – Klaus Hækkerup (f. 1943), tidl. borgmester og folketingsmedlem
- 1962 – Jørgen Marstrand (1943-2013), teknisk direktør i Herning Kommune[23]
- 1964 – Zita Boye-Møller (1944-1995), lærer og TV- og radiovært
- 1964 – Thor Pedersen (f. 1945), tidl. minister og Folketingets formand[24]
- 1965 – Lise Hækkerup (f. 1947), politiker
- 1967 – Anne Knudsen (1948-2022), chefredaktør på Weekendavisen
- 1967 – Asger Berg (f. 1949), forfatter
- 1969 - Jon Stokholm (f. 1951), bestyrelsesformand ved Herlufsholm Kostskole, fhv. højesteretsdommer og fhv. formand for Advokatsamfundet[25]
- 1970 - Christian Gorm Tortzen (f. 1951), klassisk filolog og fagbogsforfatter
- 1973 - Per Wium (f. 1954), musikjournalist[26]
- 1974 - Lars Goldschmidt (f. 1955), bestyrelsesmedlem
- 1976 – Klaus Nygaard (f. 1957), marinbiolog
- 1976 - Dan Schlosser (f. 1956), skuespiller og TV-vært
- 1978 - Pernille Sams (f. 1959), folketingsmedlem
- 1980 - Kim Bildsøe Lassen (f. 1963), journalist og TV-vært
- 1982 – Hans Pilgaard (f. 1963), journalist og TV-vært
- 1987 – Casper Christensen (f. 1968), komiker
- 1987 – Nick Hækkerup (f. 1968), fhv. minister, nu direktør i Bryggeriforeningen
- 1991 – Heidi Bank (f. 1972), folketingsmedlem, byrådsmedlem og ejendomsmægler[p]
- 1992 – Jokeren (f. 1973), rapper
- 1995 - Anders Fjeldsted (f. 1976), Stand up komiker
- 1998 – Mads Brynnum (f. 1979), stand-up-komiker
- 2002 - Sophie Løhde (f. 1983), folketingsmedlem og minister
- 2004 – Thor Möger Pedersen (f. 1985), tidl. skatteminister[27]
- 2004 – Katrine Muff Enevoldsen (f. 1985), komponist, sanger og TV-vært[28]
- 2008 – Caspar Lange Jensen (f. 1989), tidl. ungdomspolitiker
- 2018 – Thomas Meilstrup (f. 1998), sanger og skuespiller
- 2019 - Caroline Bohé (f. 1999), cykelrytter
- 2022 – Kathrine Møller Kühl, fodboldspiller ved Danmarks kvindefodboldlandshold[29]
- 2022 – Axel Vang Christensen (f. 2004), atlet og løber[30]
Noter til alumni
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Lærer på skolen 1813-1819
- ^ Lærer på skolen 1816, 1819-24
- ^ Lærer på skolen 1821-1825
- ^ Lærer på skolen 1824-1829
- ^ Lærer på skolen 1825-1828
- ^ Lærer på skolen 1830-1833
- ^ Lærer på skolen 1825-1828 og 1835-1837
- ^ Lærer på skolen 1833-1839
- ^ Lærer på skolen 1833-1839
- ^ Lærer på skolen 1845-1891 og indstiftede Overlærer Reinhards Mindelegat.
- ^ Lærer på skolen 1844-1885
- ^ Lærer på skolen 1851-1891
- ^ Lærer på skolen 1845-1849
- ^ Lærer på skolen 1858-1869
- ^ Reitzels årgang er ukendt, men 1936 er mest retvisende jf. fødselsår.
- ^ Heidi Banks årgang er ukendt, men ca. 1991.
Elevrådsforpersoner gennem tiden
[redigér | rediger kildetekst]- 2016-2017: Sofie Stenderup Korch[31]
- 2016-2017: Peter Bjerre Hansen[31]
- 2017-2018: Asger Thøger Falck[32]
- 2017-2019: Signe van der Keur[32][33]
- 2018-2020: Niels Thøgersen[33]
- 2019-2021: William Viksø-Nielsen[34]
- 2020-2021: Anders Valdemar Kühl[34]
- 2021-2022: Timia Bromose[5]
- 2021-nu: Julius Blauenfeldt[5][35]
- 2022-nu: Benedikte Lauritzen[35]
Litteratur
[redigér | rediger kildetekst]- Kornerup, Bjørn: Frederiksborg Statsskoles Historie 1630-1830 : med en oversigt over skolens nyere historie. Frederiksborg Amts Historiske Samfund, 1933.[36]
- Christophersen, Steen og Niels Kristian Steensberg: Frederiksborg Gymnasium 1630-2005. Frederiksborg Gymnasium og HF, 2005.[37]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "Frederiksborg Gymnasium og HF, Hf". uddannelsesstatistik.dk. Undervisningsministeriet. Hentet 10. maj 2022.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link) - ^ "Frederiksborg Gymnasium og HF, Stx". uddannelsesstatistik.dk. Undervisningsministeriet. Hentet 10. maj 2022.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link) - ^ "Lærere". fgc4.dk. Frederiksborg Gymnasium og HF. Hentet 10. maj 2022.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link) - ^ "Frederiksborg Gymnasium og HF". CVR - Det Centrale Virksomhedsregister. Erhvervsstyrelsen. Hentet 10. maj 2022.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link) - ^ a b c Frederiksborg Gymnasium og HF. "Elevråd". fgc4.dk. Arkiveret fra originalen 2. maj 2022. Hentet 2. maj 2022.
- ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 14. januar 2019. Hentet 14. januar 2019.
- ^ Conrad Iversen (1833-1918)
- ^ L. J. Ring, rektor 1921-1938
- ^ Hans Mathias Jensen (1885-1974)
- ^ Frederiksborg Statsskole under fire rektorer 1902-1977: Karl Hude (1902-1921), L.J. Ring (1921-1938), H.M. Jensen (1939-1954), Hans W. Larsen (1954-1977)
- ^ Rektor Jørgen Olsen, 1977-1992
- ^ Viggo Petersen
- ^ Lønstrup, Anne (27. december 2018). "Anders Krogsøe sætter sig i rektorstolen på Frederiksborg Gymnasium". sn.dk. Arkiveret fra originalen 2. maj 2022. Hentet 3. maj 2022.
- ^ Jensen, Niels (15. november 2021). "Frederiksborg Gymnasium og HF". litteraturpriser.dk. Hentet 6. september 2022.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link) - ^ a b c d e f g h i j k l m n o p Bjørn Kornerup: Frederiksborg Statsskoles Historie 1630-1830 (1933) https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A40120602
- ^ http://www.rostra.dk/fss/laerere/Kornerup259.jpg Nr. 31
- ^ Poul Jensen blev cand.jur. 1913, by- og herredsfuldmægtig i Frederikshavn 1913, dommerfuldmægtig 1919 og fra 1935 politimester i Hasle m.fl. herreder samt Frijsenborg-Favrskov birk. Kilde: Kraks Blaa Bog 1950
- ^ Rådgivende ingeniør, civ.ing. Alfred Johs. Moe var født 14. november 1895 i Vejle, student fra Frederiksborg Statsskole 1913, i mange år frem til 1971 medlem af Frederiksborgensersamfundets bestyrelse. Han boede Grøndalsvej 55, Frederiksberg. Som ingeniør havde han projekteret mange store el-værker. Hans hustru Nanna var født 31. marts 1897 i Madras i Indien. A.J. Moe er optaget i Kraks Blå Bog.
- ^ Lærer på skolen 1934-1974, dernæst som vikar frem til 1982
- ^ http://www.rostra.dk/fss/index.html (afsnit Enkelte lærere)
- ^ https://www.geni.com/people/Christian-Carl-Otto-Rosen%C3%B8rn-Lehn/6000000013341323466
- ^ Harding, Merete; Hartmann, Godfred (13. marts 2014). "Hans Reitzel". Dansk Biografisk Leksikon. Hentet 6. september 2022.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link) - ^ Jørgen Marstrand : afdøde.dk
- ^ Thor Pedersen på Folketingets hjemmeside
- ^ Sejr, Lars (28. juni 2022). "Bliv klogere på Herlufsholm-bossen: Har overraskende hobby". Ekstra Bladet. Hentet 19. juni 2022.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link) - ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 17. februar 2020. Hentet 19. november 2020.
- ^ "Thor Möger Pedersen", Folketinget, hentet 30. maj 2022
- ^ Yskes, Elisabeth (8. maj 2021), "Komponist og fællessangs-vært: I bønnen vil jeg ikke skulle præstere", Kristeligt Dagblad, hentet 30. maj 2022
- ^ axelvang2004 (29. juni 2022). "Graduated high school!". Instagram. Hentet 16. august 2022.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link) - ^ a b Frederiksborg Gymnasium og HF. "Elevråd". fgc4.dk. Arkiveret fra originalen den 13. marts 2017. Hentet 1. marts 2021.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Uegnet url (link) - ^ a b Frederiksborg Gymnasium og HF. "Elevråd". fgc4.dk. Arkiveret fra originalen 19. februar 2018. Hentet 1. marts 2021.
- ^ a b Frederiksborg Gymnasium og Hf. "Elevråd". fgc4.dk. Arkiveret fra originalen den 27. april 2019. Hentet 5. maj 2019.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Uegnet url (link) - ^ a b Frederiksborg Gymnasium og Hf. "Elevråd". fgc4.dk. Arkiveret fra originalen den 1. marts 2021. Hentet 1. marts 2021.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Uegnet url (link) - ^ a b Frederiksborg Gymnasium og HF. "Elevråd". fgc4.dk. Arkiveret fra originalen 6. september 2022. Hentet 6. september 2022.
- ^ Frederiksborg Statsskoles Historie 1630-1830 : med en Oversigt over Skolens nyere Historie - Bjørn Kornerup | bibliotek.dk
- ^ Frederiksborg Gymnasium 1630-2005 | bibliotek.dk
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Frederiksborg Statsskoles historie Arkiveret 31. januar 2010 hos Wayback Machine
- Frederiksborg Statsskole 1954-1959 Arkiveret 26. december 2010 hos Wayback Machine
- Frederiksborg Statsskoles lærere 1880-1980 Arkiveret 5. september 2013 hos Wayback Machine
- Kraks Blå Bog