Spring til indhold

Frede Petersen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Frede Petersen
Personlig information
NavnFrede Petersen
Land Danmark
Født19. september 1927
Død12. september 2010 (82 år)
Århus
VægtklasseFjervægt
Kampe
Kampe i alt12
Vundne7
KO's0
Uafgjorte1
Tabte4

Frede Petersen (19. september 192712. september 2010) var en dansk professionel bokser i fjervægtsklassen.

Frede Petersen boksede som amatør for Århus FAK. Han vandt det jyske mesterskab i fjervægt i 1953 og i 1955-1956 og det danske mesterskab 3 gange i årene 1955-1957.

Han debuterede som professionel den 11. september 1958 med en sejr over Jacques Delpace i dennes eneste professionelle kamp. Frede Petersen besejrede 5. februar 1959 den tidligere hollandske mester i fjervægt Henk Klok i KB Hallen (kampen er pudsigt nok ikke nævnt i Team Palles omtale af Frede Petersens karriere), men opnåede ikke større succes som professionel.

Den 2. juni 1960 i KB Hallen mødte Frede Petersen libaneseren Assane Fakyh, der efter 8 kampe var uden sejr. Frede Petersen tabte på point til Fakyh, og opgav herefter karrieren.

Frede Petersen opnåede 12 kampe (7 sejre, 4 nederlag og én uafgjort), der alle gik tiden ud.

Spire
Denne biografi om en dansk bokser er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.