Frank Hougaard
Frank Hougaard | |||
---|---|---|---|
Personlig information | |||
Født |
29. december 1963 (60 år) Danmark | ||
Position | Angriber | ||
Ungdom | |||
Herlufsholm Gymnastikforening | |||
Seniorkarriere* | |||
År | Hold | Kampe† | (Mål)† |
1986-2005 | Næstved IF/Næstved Boldklub | 511 | |
Træner for | |||
2014- | Toksværd Olstrup Fodbold | ||
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 25 juni 2009. † Kampe (mål). |
Frank Hougaard 29. december 1963 er en tidligere dansk fodboldspiller, og nuværende cheftræner i den lille klub, Toksværd Olstrup Fodbold[1] (forkortet TOF)[2] som ligger lidt uden for Næstved. Klubben spiller til dagligt i Serie 3.
Hougaard spillede næsten hele sin karriere for Næstved Boldklub[3], for hvem han i perioden 1986-2005 opnåede 511 førsteholdskampe (hvilket er klubrekord). Frem til 1996 spillede Næstved i Danmarks højeste liga 1. division, som fra 1992 blev Superligaen. Han startede karrieren i den lille Næstvedklub Herlufsholm Gymnastikforening og kom først til Næstved IF som 22-årig. Han debuterede i en udekamp mod AGF og var 41 år, da han spillede sin sidste kamp 4. juni 2005. Opholdet hos Næstved var kun afbrudt af en periode som spillende assistent træner i Skælskør BI (hvor Erik Rasmussen var cheftræner), samt en kort periode i barndomsklubben HG.
Hougaard var med til at vinde DM-Bronze 1986 og DM-sølv 1988. Derudover blev det til et nederlag efter straffesparkskonkurrence mod Brøndby IF i landspokalfinalen 1994.
Hougaard scorede superliga-mål nummer 1.000 den 23. maj 1993.
Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Toksværd Olstrup Fodbold
- ^ "www.t-o-f.dk". Arkiveret fra originalen 5. marts 2016. Hentet 18. februar 2014.
- ^ Næstved Boldklub bryder ud fra Næstved IF 1996.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Frank Hougaards spillerprofil på Transfermarkt (engelsk)
- Frank Hougaards profil hos FootballDatabase.eu (engelsk)