François Valentin le Merchier de Criminil
François Valentin le Merchier de Criminil | |
---|---|
Født | 1753 |
Død | 12. februar 1823 |
Børn | Heinrich Anna Reventlow-Criminil, Joseph Carl Reventlow-Criminil |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
François Valentin marquis le Merchier de Criminil (1753 – 12. februar 1823) var en fransk adelsmand og hofembedsmand.
Han var godsejer i Artois, oberst i den franske hær og staldmester hos grevinden af Provence (den senere franske konge Ludvig XVIII's gemalinde), emigrerede 1791 og bosatte sig i nærheden af Hamborg, hvor han 1796 ægtede Caroline komtesse von Schimmelmann fra Ahrensburg. Hans godser i Artois blev konfiskerede.
Deres ældste søn, Joseph Carl, fødtes 9. februar 1797 og kom allerede 1808 tillige med sin yngre broder, Heinrich Anna, på grund af faderens vedvarende svagelighed (han døde 12. februar 1823) til Emkendorf, hvor de begge antoges i sønners sted og senere formelig adopteredes af grev Friedrich Karl von Reventlow og Friederike Juliane komtesse von Schimmelmann, deres bedstefaders søster. Ved patent af 20. september 1815 optoges begge brødrene i den danske grevestand under navnet Reventlow-Criminil.
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]
Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen. |