Fortabt er jeg stadig
"Fortabt er jeg stadig" | |
---|---|
Sang | |
Tekstforfatter | Stine Pilgaard |
Komponist | Katrine Muff Enevoldsen |
Fortabt er jeg stadig er en dansk sang med tekst at Stine Pilgaard og melodi af Katrine Muff Enevoldsen. Teksten stammer fra Pilgaards roman Meter i sekundet der udkom den 15. maj 2020.
Digtet har syv strofer med hver seks verselinjer. Et specielt element ved digtet er at en strofes sidste linje gentages i næste strofes første linje, og sidste strofes sidste linje er den samme som første strofes første linje. Rimskemaer er aabbcc, som dog ikke er så gennemført, for eksempel skulle nysgerrighed rime på sted og ballon rime på tom, — hvis intentionen var et præcist rim. Formen er lånt fra Lisbeth Smedegaard Andersens salmetekst Du fødtes på jord, der går tilbage til 1984 og 1996 og som er med i Den Danske Salmebog som nummer 69.
Andersens salme har en melodi af Erik Haumann fra 1987,[1] og Pilgaards digt kan synges til den melodi. For Fortabt er jeg stadig har Enevoldsens melodi dog klart fortrængt Haumanns melodi.
Fortabt er jeg stadig nåede med i Højskolesangbogens 19. udgave.[2] Sangen er også at finde i Efterskolesangbogen, hvor den er i afsnittet Kærlighed.[3]
Med klaverakkompagnement har Katrine Muff Enevoldsen selv indsunget sangen.[4]