Spring til indhold

Forsvarsforliget 2005-2009

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Forsvarsforliget 2005-2009
Forliget førte til anskaffelse af infanteri-kampkøretøj (IKK) CV-9035 til Hæren (her ses norsk version)
Indgået10. juni 2004 Rediger på Wikidata
DeltagereKristenDemokraterne
Socialdemokratiet
Venstre
Dansk Folkeparti
Det Konservative Folkeparti
Radikale Venstre Rediger på Wikidata
MinisterSøren Gade Rediger på Wikidata
ForegåendeForsvarsforliget 2000-2004 Rediger på Wikidata
EfterfølgendeForsvarsforliget 2010-2014 Rediger på Wikidata
Forligstekst
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Forsvarsforliget 2005-2009 var et politisk forlig om det danske Forsvar, som indebar en del omstruktureringer.

Forliget består af en forligstekst[1] med fire tilhørende bilag dækkende materielskitse[2], deployerbare kapaciteter[3], samtænkning af civil og militær indsats[4] og kommissorium for arbejdsgruppe vedrørende samling af det statslige redningsberedskab og forsvaret[5].

Forliget blev indgået blot 45 dage efter at Søren Gade var blevet forsvarsminister.[6]

Forberedelsen til forliget er beskrevet i TV-dokumentaren K-notatet.[7]

Større ændringer

[redigér | rediger kildetekst]
  • Mobiliseringsforsvaret afskaffes.[1]:2 Værnepligten reduceres - som hovedregel[a] - til fire måneder.[1]:3[b] Den indledende uddannelse i Hæren blev efterfølgende benævnt Hærens Basis Uddannelse (HBU), mens uddannelse i forlængelse af værnepligten blev kaldt Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse (HRU).
  • Hæren reduceres til to brigader.[1]:7[8]:131
  • Ubådsvåbenet nedlægges.[1]:9[c]
  • Jordbaseret luftforsvar nedlægges.[1]:11
  • Der etableres funktionelle tjenester for personel, materiel, etablissement og regnskab.[1]:13
  1. ^ Længere værnepligt ved Livgarden, Gardehusarregimentet og Kongeskibet[1]:5, 8.
  2. ^ Dansk Folkeparti tog æren for, at det blev fire og ikke tre måneder, mens Socaialdemokratiet anså værnepligten for at være på vej ud.[6]
  3. ^ Søren Gade var angiveligt mere villig til at lade ubådene udgå end forgængeren Svend Aage Jensby.[6]
  1. ^ a b c d e f g h "Forligstekst forsvarsforlig 2005-2009" (PDF). fmn.dk. Forsvarsministeriet. 10. juni 2004. Arkiveret fra originalen (PDF) 5. marts 2016. Hentet 29. januar 2020.
  2. ^ "Materielskitse" (PDF). fmn.dk. Forsvarsministeriet. 10. juni 2004. Arkiveret fra originalen (PDF) 29. januar 2020. Hentet 29. januar 2020.
  3. ^ "Oversigt over styrker klar til indsættelse (Deployerbare kapaciteter)" (PDF). fmn.dk. Forsvarsministeriet. 10. juni 2004. Arkiveret fra originalen (PDF) 29. januar 2020. Hentet 29. januar 2020.
  4. ^ "Samtænkning af civil og militær indsats i internationale operationer" (PDF). fmn.dk. Forsvarsministeriet. 10. juni 2004. Arkiveret fra originalen (PDF) 16. februar 2020. Hentet 29. januar 2020.
  5. ^ "Kommissorium for arbejdsgruppe vedrørende samling af det statslige redningsberedskab og forsvaret" (PDF). fmn.dk. Forsvarsministeriet. 10. juni 2004. Arkiveret fra originalen (PDF) 29. januar 2020. Hentet 29. januar 2020.
  6. ^ a b c Svane, Anne Mette; Stenstrup, Mads (11. juni 2004). "Respekt for det brede forlig". Jyllands-Posten.dk. Jyllands-Posten. Hentet 10. februar 2020.
  7. ^ Magtens billeder: K-Notatet. Om Forsvaret i fremtiden. Arkiveret 2. februar 2020 hos Wayback MachineDR.
  8. ^ S.C. Volden (2007), Danske hærordninger efter 2. Verdenskrig, Karup: Hærens Operative Kommando, ISBN 978-87-986756-1-7Wikidata Q99308505