Folketingsvalget 1869
Der afholdtes valg til Folketinget 22. september 1869.[1] Der valgtes i Danmark 101 folketingsmedlemmer i samme antal enkeltmandskredse. Desuden valgtes på Færøerne 1 folketingsmedlem 18. oktober 1869.[2]
I 48 af valgkredsene blev valget afgjort ved kåring,[3] mens der blev afholdt afstemning i 53 valgkredse. I kredsene med afstemning var der 141.637 vælgere som var 54,0 % af alle Danmarks stemmeberettigede vælgere.[4] Af disse stemte 42.730 vælgere, svarende til en stemmeprocent på 30,2 %.[4]
Ved fredsslutningen efter den 2. slesvigske krig var Danmarks grænse til Slesvig blevet justeret, hvilket påvirkede fordelingen af valgkredse. De kongerigske enklaver i Slesvig var blevet byttet med otte sogne i det nordøstlige Slesvig, et område ved Ribe og Ærø.[5] Det betød at Ribe Amts 5. valgkreds, som hovedsageligt bestod af kongerigske enklaver, var blevet nedlagt. De nordlige otte sogne fra Tyrstrup Herred i Slesvig (som herefter blev til Nørre Tyrstrup Herred) blev sammen med nogle sogne i Ribe Amts 4. valgkreds til en ny 6. valgkreds i Vejle Amt, mens et område var blev flyttet fra Ribe Amts 3. valgkreds til 4. valgkreds. Endelig blev Ærø en ny 6. valgkreds i Svendborg Amt.[6]
Der var således sket en udvidelse af Folketinget fra 101 medlemmer til 102 medlemmer inkl. det færøske medlem i forhold til folketingsvalget i 1864.
Resultat
[redigér | rediger kildetekst]Parti | Stemmer i alt | Procent | Mandater | +/- |
---|---|---|---|---|
Højre | 10 | - | ||
Mellempartiet | 27 | +9 | ||
De Nationalliberale | 7 | -13 | ||
Det Nationale Venstre | 21 | +1 | ||
Det Folkelige Venstre | 21 | +3 | ||
A.F. Tschernings Venstre | 15 | -3 | ||
Total | 101 |
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Det statistiske Bureau 1875, s. 85.
- ^ Det statistiske Bureau 1875, s. 183.
- ^ Det statistiske Bureau 1875, s. 202.
- ^ a b Det statistiske Bureau 1875, s. 205.
- ^ Inge Adriansen, "Otte Sogne, De", Sønderjylland A-Å – via graenseforeningen.dk
- ^ Karl-Erik Frandsen, red. (1984), Atlas over Danmarks administrative inddeling efter 1660, vol. II: Tekstbind, Dansk Historisk Fællesforening, s. 145-146
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- Skov, Kaare R.(1999). Demokratiets Danmarkshistorie – Gennem 150 år København: Aschenhoug.
- "Folkethingsvalgene i Aarerne 1869, 1872, 1873". Statistiske Meddelelser. Det statistiske Bureau. 12 (Hæfte 3): 85-224. juni 1875.