Fodbolddommere der har dømt VM-finalen
Udseende
Fodbolddommere der har dømt VM-finalen er en komplet liste over fodbolddommere, der har dømt en finale ved Verdensmesterskabet i fodbold, der er en international fodboldturnering, der har været afholdt hvert fjerde år fra 1930 til senest i 2010 kun afbrudt af Anden Verdenskrig. Turneringen afholdes af det internationale fodboldforbund FIFA, og har i sin moderne form deltagelse af fodbolddommere fra alle verdensdele.
- I de første udgaver af turneringen deltog kun dommere fra Europa og Sydamerika. Det var først i 1966, at dommere fra andre forbund deltog, da Menachem Ashkenazi fra Israel og Ali Kandil fra UAE, der begge repræsenterede Asien, deltog.
- Selvom mange dommere fra Sydamerika deltog ved de første slutrunder var det først i 1982 at en ikke-europæer dømte finale kampen, da Arnaldo Coelho fra Brasilien dømte finalen det år.
- Det land der har leveret dommer til flest VM finaler er England, der 4 gange har stillet med dommere til VM finalen: George Reader i 1950, William Ling i 1954, Jack Taylor i 1974 og Howard Webb i 2010.
- Englænderen Howard Webb har været mest flittig med kortene, da han i finalen i 2010 måtte have kortene op af lommen 14 gange (13 gange gult og 1 gang rødt).