FlixBus
Denne artikel har flere problemer. Hjælp med at løse dem eller diskutér problemerne på diskussionssiden. (Se hvornår og hvordan denne besked kan fjernes)
|
FlixBus | |
---|---|
Virksomhedsinformation | |
Selskabsform | Societas Europaea |
Branche | Kollektiv trafik, Bustransport, |
Grundlagt | 2013 |
Grundlægger | Jochen Engert, André Schwämmlein, Daniel Krauss |
Etableringssted | München, Bayern, Tyskland |
Åbnet | 13. februar 2013 (11 år) |
Hovedsæde | München, Tyskland København, Danmark |
Virksom i | Europa |
Regnskab | |
Omsætning | EUR 2 mia. (2022) |
Organisation | |
Antal ansatte | 1.000 (2017) |
Ejere | Silver Lake Daimler AG General Atlantic |
Datterselskaber | Deutsche Post Mobility FlixBus HELLÖ Flixtrain Kâmil Koç Otobüsleri A.Ş. Flixbus France Greyhound Lines |
Eksterne henvisninger | |
flixbus.dk | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
FlixBus er et firma, som tilbyder primært (bus-) rejser mellem byer i Europa. Selskabet er grundlagt i 2013 af Daniel Krauss, Jochen Engert og André Schwämmlein efter lempelser af reguleringen af det tyske transportmarked. Fra 2015 begyndte FlixBus at ekspandere hastigt i Europa, støttet økonomisk af investorer som Daimler.[kilde mangler]
FlixBus køres på en international mobilitetsplatform[bør uddybes] gennem samarbejde med regionale SMV-busselskaber[bør uddybes] fra hele Europa. Disse lokale buspartnere er ansvarlige for den daglige drift af ruterne, mens FlixBus er ansvarlig for de officielle autorisationer der kræves for at drive et langdistancenetværk.[kilde mangler]
Med 200.000 daglige forbindelser i 26 lande og nationale netværk i bl.a. Tyskland, Frankrig, Italien, Kroatien og Holland udbyder Flixbus Europas største fjernbusnetværk.[kilde mangler]
Skandinavien
[redigér | rediger kildetekst]I 2016 udvidede Flixbus til også at omfatte Skandinavien. I første omgang Sverige, og fra 2017 Danmark blev det næste nationale marked i Flixbus koncernen.[2]
Danmark
[redigér | rediger kildetekst]I februar 2017 blev det danske busselskab Abildskou, en familievirksomhed fra Aarhus, den første FlixBus-partner i Danmark.[3] I juni 2017 blev også Rødbillet en af de lokale FlixBus-partnere.[4]
I sommeren 2017 blev der oprettet nye ruter i Flixbus' netværk i Danmark. Disse ruter køres af lokale vognmænd. Busser forbinder 35 byer i Danmark med op til 26 afgange om dagen, ligesom der også er internationale afgange til flere lande i Europa. I samarbejde med lokale vognmænd håber Flixbus gennem datterselskabet Flixbus Danmark A/S at kunne fordoble det årlige antal af Fjernbusrejsende i Danmark.[5]
Forbud i forbindelse med coronapandemien 2020
[redigér | rediger kildetekst]Efter kritik af fyldte busser fra Flixbus[6] stedte Sundheds- og Ældreministeriet på transportminister Benny Engelbrechts anledning en bekendtgørelse, der foreskriver at fjernbusser fra 21. april 2020 kun må være halvt fyldte.[7][8]
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "The FlixBus Intercity Bus Service is Coming your Way! - Flixbus". global.flixbus.com.
- ^ "Tysk busselskab satser på danske indenrigsruter". DR. 27. september 2016. Arkiveret fra originalen 12. april 2017.
- ^ "Tysk buskæmpe klar til krig om danske passagerer". Børsen. 28. februar 2017. Arkiveret fra originalen 12. april 2017.
- ^ Trine Vestergaard (14. juni 2017). "Tysk buskæmpe udvider i Danmark - Rødbillet er ny partner". Børsen. Arkiveret fra originalen 17. august 2017. Hentet 17. august 2017.
- ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 24. september 2017. Hentet 23. september 2017.
- ^ "Busselskab skal stå skoleret for minister: Kører fyldte busser på tværs af landet". Arkiveret fra originalen 23. april 2020. Hentet 21. april 2020.
- ^ "dr.dk: Flixbus trodsede opsang efter fyldte busser: Nu har transportministeren indført forbud". Arkiveret fra originalen 22. april 2020. Hentet 21. april 2020.
- ^ "Transport- og Boligministeriet: Ny bekendtgørelse om tilladt maksimalbelægning i fjernbusser". Arkiveret fra originalen 15. maj 2020. Hentet 23. april 2020.
Eksterne links
[redigér | rediger kildetekst]- FlixBus web site Arkiveret 10. april 2017 hos Wayback Machine