Spring til indhold

Fjerde Mosebog

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Balaam og Englen (illustration fra 1493)

Fjerde Mosebog (eller Numeri (hebr. בְּמִדְבַּר ba-midbar "I ørkenen", gr. Arithmoi "Tal")) er den fjerde bog i Pentateuken. Bogen kaldes "tal" fordi den indeholder optællinger af israelitterne i ørkenen. Den er historisk interessant pga. detaljer om israelitternes rute gennem ørkenen og deres primære opholdssteder. Bogen er i tre hoveddele: Optællingen af folket i ørkenen og forbereddelser til at genoptage rejsen (kap. 1-10:10). Beretningen om rejsen fra Sinai til Moab, udsendelsen af spionerne, deres hjemkomst med rapport, folkets klager (kap. 10:11-21:20) og begivenhederne på de Moabittiske sletter før overgangen af Jordanfloden til Kana'an (kap. 21:21-kap. 36).

Dvs. fra 2. måned i det 2. år efter udvandringen til den 11. måned i det 40. år, i alt omkring 38 år og 10 måneder med gentagne ørkenvandringer. Der var færre israelitter ved afslutningen end ved begyndelsen af rejsen, som var en straf fra Gud, fordi folket ikke adlød hans befalinger.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Spire
Denne artikel om et emne fra Det Gamle Testamente eller Tanakh er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.