Spring til indhold

FixMinOpgave

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

FixMinOpgave.dk var en kontroversiel internettjeneste, der tilbød at skrive opgaver for studerendegymnasiale og videregående uddannelser imod betaling.[1] Tjenesten blev etableret af Frederik Drews[2] og Nicklas Segatz Mortensen i 2017, [3] og den modtog dagligt omkring 200 henvendelser fra studerende i slutningen af maj samme år.[4][5] Forbrugerombudsmanden forbød tjenesten den 23. maj 2018,[6] og Sø- og Handelsretten opretholdt forbuddet i en kendelse afsagt syv dage senere.[7] I november 2018 blev virksomheden bag, En bedre fremtid IVS, sendt til tvangsopløsning af Erhvervsstyrelsen.[8]

Det var muligt at bestille diverse gymnasie- og universitetsopgaver, herunder eksamensopgaver og bachelorprojekter.[9] Derudover blev der udbudt korrekturlæsning, kvote 2-ansøgninger, tekstforfatning og oversættelser.[9] Bestilling foregik ved, at kunden angav en bestemt opgavetype, karakter og deadline; prisen beregnedes ud fra disse tre faktorer. I oktober 2017 kostede et 12-tal for en SRP-opgave omtrent 7000 kroner.[10]

Ifølge tjenesten udarbejdedes opgaverne af studerende og studenter. Stifteren af tjenesten udtalte, at han takkede nej til flere undervisere, der tilbød at arbejde for tjenesten,[4][5] og at en række forældre kontaktede tjenesten på vegne af sine børn.[11]

FixMinOpgave blev kritiseret af foreningerne Danske Gymnasieelevers Sammenslutning og Danske Gymnasier[12] samt en række politiske partier.[1][2] I juni 2017 var der politisk flertal for et forbud; flertallet bestod af Venstre, De Konservative, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti.[2][13] Undervisningsminister Merete Riisager var oprindeligt imod et forbud, men ændrede mening i januar 2018.[14][15][16]

Hvorfor skal folk bedømmes på fag, de ikke skal bruge på en videregående uddannelse? Lige nu mister vi mange specialister, fordi de fik dårlige karakterer i fag, de alligevel ikke skal bruge til deres drømmeuddannelse. De karakterer bør ikke regnes med i det snit, man søger ind på drømmeuddannelsen med.
 
— Frederik Drews, Berlingske.dk den 10. maj 2017[17]

I maj 2018 nedlagde Forbrugerombudsmanden, Christina Toftegaard Nielsen, et midlertidigt forbud mod internettjenesten.[6][2] Firmaets ledelse risikerer bødestraf eller indtil fire måneders fængsel, hvis forbuddet overtrædes.[6] Firmaets stifter valgte at sælge tjenesten til et engelsk selskab i et forsøg på at omgå forbuddet.[6] Forbrugerombudsmanden har dog udtalt, at der også er nedlagt forbud mod den engelske del.[6] Sagen blev indbragt for Sø- og Handelsretten,[6] der den 30. maj bestemte, at forbuddet fortsat skulle stå ved magt.[7]

Fixminopgave tilbyder hjælp til snyd, og det er efter min opfattelse i strid med god skik. Uddannelserne skal dygtiggøre eleverne, og derfor harmonerer det ikke med formålet med vores offentligt finansierede uddannelser at skrive deres opgaver. Det er aktiviteter, som efter min opfattelse er ganske uetiske.
 

Øvrig omtale

[redigér | rediger kildetekst]

I 2018 fulgte DR tjenestens stifter, Frederik Drews, i dokumentaren 12-tal til salgtv-kanalen DR3.[6]

  1. ^ a b Bloch, Cathrine; Jessen, Bodil (2017-06-21). "Elever køber 12-taller til eksamen for 550 kr. i timen: Nu vil politikere forbyde det". Berlingske.dk. Berlingske Media. Arkiveret fra originalen 21. august 2017. Hentet 23. maj 2018.
  2. ^ a b c d ritzau (2018-05-23). "»Hjælp til snyd«: Forbrugerombudsmanden nedlægger forbud mod fixminopgave.dk". Politiken.dk. JP/Politikens Hus. Arkiveret fra originalen 23. maj 2018. Hentet 23. maj 2018.
  3. ^ Stifter af FixMinOpgave: Eksamens-snyd er pressede elevers nødråb Arkiveret 24. august 2018 hos Wayback Machine Anna Raabæk 10.05.2017 på jyllands-posten.dk
  4. ^ a b Seistrup, Daniel (2017-05-30). "Lærere tilbyder at hjælpe elever med at snyde". metroxpress. Arkiveret fra originalen 15. marts 2018. Hentet 23. maj 2018.
  5. ^ a b Vissing, Emilie Holt (2017-05-30). "Stifter af FixMinOpgave: Lærere tilbyder at hjælpe elever med at snyde". Jyllands-Posten. JP/Politikens Hus. Arkiveret fra originalen 29. juni 2017. Hentet 23. maj 2018.
  6. ^ a b c d e f g h Maach, Maja Lærke (2018-05-23). "Slut med at købe 12-tallet: Firma bag salg af eksamensopgaver forbydes". DR.dk. Arkiveret fra originalen 23. maj 2018. Hentet 23. maj 2018.
  7. ^ a b Forbrugerombudsmand mod Fixmyassignment LTD, Sag BS-17766/2018-SHR (Sø- og Handelsretten 2018-05-30).
  8. ^ ritzau (2018-11-28). "Kontroversiel eksamenssælger sendt til tvangsopløsning". Dagbladet Politiken. JP/Politikens Hus. Arkiveret fra originalen 11. januar 2022. Hentet 28. november 2018.
  9. ^ a b FixMinOpgave (2018). "FixMinOpgave.dk". Andre services vi tilbyder. Arkiveret fra originalen 23. maj 2018. Hentet 23. maj 2018.
  10. ^ Webstud/AS (2017-10-07). "20-årige Frederik fixer SRP-opgaver for gymnasieelever: Så meget tjener han på det". metroxpress. Arkiveret fra originalen 23. maj 2018. Hentet 23. maj 2018.
  11. ^ Jessen, Bodil; Bloch, Cathrine (2018-01-24). "FixMinOpgaves stifter: Forældre betaler for deres børns eksamenssnyd". Berlingske.dk. Berlingske Media. Arkiveret fra originalen 3. februar 2018. Hentet 23. maj 2018.
  12. ^ ritzau (2017-05-10). "Gymnasieelever om salg af opgaver: Gør firmaerne ulovlige". metroxpress. Arkiveret fra originalen 15. marts 2018. Hentet 23. maj 2018.
  13. ^ ritzau (2017-06-21). "Politisk flertal vil gøre salg af eksamensopgaver ulovligt". TV2.dk. Arkiveret fra originalen 11. september 2017. Hentet 23. maj 2018.
  14. ^ ritzau (2018-01-23). "Nu vil LA-minister alligevel forbyde salg af gymnasieopgaver". TV2.dk. Arkiveret fra originalen 23. maj 2018. Hentet 23. maj 2018.
  15. ^ ritzau (2018-01-23). "Undervisningsminister vil alligevel forbyde salg af gymnasieopgaver". DR.dk. Arkiveret fra originalen 23. maj 2018. Hentet 23. maj 2018.
  16. ^ ritzau (2018-01-23). "Undervisningsminister vil alligevel forbyde salg af gymnasieopgaver". Jyllands-Posten.dk. Arkiveret fra originalen 23. maj 2018. Hentet 23. maj 2018.
  17. ^ Thieden, Amalie (2017-05-10). "»Min lærer havde forinden fortalt mig, at jeg lå og vippede mellem 7 og 10. Derfor bestilte jeg et 10-tal«". Berlingske.dk. Berlingske Media. Arkiveret fra originalen 10. maj 2017. Hentet 23. maj 2018.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]