Fiskearter i Danmark
Udseende
Der findes omkring 240 Fiskearter i Danmark, men omkring 100 af dem er ikke direkte hjemmehørende, men optræder tilfældigt eller er under etablering,[1] og 38 arter af ferskvandsfisk. Den eneste totalfredede fisk i danske farvande er snæblen, der lever i Vadehavet og gyder i nogle af de sydvestjyske åer.[2]
Arter i de danske farvande omfatter bl.a:
- Torskefisk som hvilling, kuller, kulmule, lyssej, mørksej, torsk og rødfisk.
- Fladfisk som hellefisk, helleflynder, ising, pighvar, rødspætte, rødtunge, skrubbe, skærising, slethvar og søtunge.
- Laksefisk som laks og ørred.
- Derudover findes arter som: havkat, havtaske, hornfisk, gedde, makrel, pighaj, sild, sildehaj, stenbider, ål og ålekvabbe.
Rødlistestatus
[redigér | rediger kildetekst]På Den danske rødliste 2019 har man vurderet 135 arter, heraf er 20 arter er på rødlisten, og de ti af dem er truede:
- 2 arter er regionalt uddød (RE): hvidfinnet ferskvandsulk og skade.
- 3 arter er kritisk truet (CR): dyndsmerling, skolæst og ål
- 3 arter er truet (EN): stalling, snæbel og pighaj
- 2 arter er sårbare (VU): tyklæbet multe og sildehaj.[1]