Finlandsparken
Finlandsparken Vejle
| |
---|---|
Overblik | |
Bydel: | Finlandsparken |
Postnr.: | 7100 |
Kommune: | Vejle |
Indbyggertal bydel: | 1.511[1] (2021) |
Oversigtskort | |
Finlandsparken (FLP) er et almennyttigt boligområde i det nordlige Vejle ikke langt fra Nørreskoven. I 2018 og 2019 optrådte området på listen over "hårde ghettoområder",[2][3][4] men røg ud af listen i 2020.[5] Siden 2021 er Finlandsparken (FLP) kategoriseret som et såkaldt "forebyggelsesområde".[1]
Områdets historie
[redigér | rediger kildetekst]Finlandsparken blev opført som et montagebyggeri mellem 1967 og 1971 og blev renoveret mellem 2010 og 2013. Bebyggelsen består af 11 boligblokke i 4 etager. På 3 af blokkene blev der i 2013 bygget tagboliger.[6] I dag er der 529 boliger i Finlandsparken.[5]
Sociale problemer
[redigér | rediger kildetekst]Fra 2010 til 2020 havde Danmark en officiel liste over særligt udsatte almene boligområder (ofte kaldt "ghettoer"). I 2018 og 2019 var området på listen over såkaldte "hårde ghettoområder".[2][3] I denne periode opfyldte området tre kriterier, der gav det en plads i kategorien "hårdt ghettoområde" (tal for 2018):[5]
- 41,5% beboere uden for arbejdsmarkedet eller uddannelse (ghettokriterium: > 40%).
- 73,5% indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande (ghettokriterium: > 50%);
- 77,3% beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse (ghettokriterium: > 60%)
Vejle Kommune og AAB Vejle fik i marts 2019 godkendt en ansøgning om dispensation for Finlandsparken således at afgrænsningen for området blev udvidet og at antallet af almene boliger ifølge en udviklingsplan skal nedbringes til 68% i 2030 (fremfor 40%).[7]
Boligområdet blev fjernet fra den officielle ghettoliste i 2020.[8] Beboerformanden for området forudså samme år, at Finlandsparken formentligt vil komme ind og ud af ghettolisten mange år fremover fordi marginalerne er så små, når det gælder antallet af ledige.[9]
I 2021 blev benævnelsen af de forskellige kategorier ændret, således at kategorierne "ghettoområder" og "hårde ghettoområder" blev fjernet. Per 1. december 2021 kom Finlandsparken på Indenrigs- og Boligministeriets liste over såkaldte "forebyggelsesområder",[10] idet området opfyldte alle kriterier for at give det en plads i denne kategori:[1]
- 37,9% af beboerne i alderen 18-64 år er uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse (kriterium: > 30%)
- 73,1% indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande (kriterium: > 30%)
- 2,23% af beboerne dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer (kriterium: > 1,56%)
- 74,4% beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse (kriterium: > 60%)
- 61,6% af beboere i alderen 15-64 år i området (eksklusive uddannelsessøgende) har gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige, der er mindre end den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen (kriterium: < 65%)
Kendte fra området
[redigér | rediger kildetekst]Flere navne fra den danske musikscene kommer fra Finlandsparken, blandt andet den dansk-somaliske rapper Jamaika[11] og Ung Cezar.[12]
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]Findes drømmelivet i ghettoen?. YouTube, 10. januar 2019. Hentet 22. juli 2022.
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b c Liste over forebyggelsesområder pr. 1. december 2021 Arkiveret 28. januar 2022 hos Wayback Machine. Indenrigs- og Boligministeriet. Hentet 22. juli 2022.
- ^ a b Liste over hårde ghettoområder pr. 1. december 2018. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet. Hentet 22. juli 2022.
- ^ a b Liste over ghettoområder pr. 1. december 2019 Arkiveret 22. juli 2022 hos Wayback Machine Transportministeriet. Hentet 22. juli 2022.
- ^ Liste over hårde ghettoområder pr. 1. december 2019. Transport- og Boligministeriet, 1. december 2019. Hentet 22. juli 2022.
- ^ a b c Finlandsparken Arkiveret 25. juni 2021 hos Wayback Machine. udsatteområder.dk. Hentet 22. juli 2022.
- ^ Finlandsparken. AAB Vejle. Hentet 22. juli 2022.
- ^ [1]. Vejle Kommune. Hentet 22. juli 2022.
- ^ Finlandsparken strøget af ghettolisten Arkiveret 22. juli 2022 hos Wayback Machine. Vejle Kommune, 1. december 2020. Hentet 22. juli 2022.
- ^ Juhler, T. (2020) Finlandsparken er ikke længere en ghetto: Men corona sætter en stopper for festen. Vejle Amts Folkeblad, 1. december 2020. Hentet 22. juli 2022.
- ^ Ny aftale skal forebygge parallelsamfund Arkiveret 22. juli 2022 hos Wayback Machine. Indenrigs- og Boligministeriet, 15. juni 2021. Hentet 22. juli 2022.
- ^ Hjortskov, A. (2017) Paranoia i Finlandsparken. Gaffa, 5. januar 2019. Hentet 22. juli 2022.
- ^ Wolkoff, C. (2017) HUSTLER SOVER ALDRIG: SE MINIDOKUMENTAR OM UNG CEZAR FRA FORCE ONE MUSIC. Soundvenue, 9. februar 2017. Hentet 22. juli 2022.