Fine Gråbøl
Fine Gråbøl | |
---|---|
Født | Josefine Gråbøl 1992 |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Digter, romanforfatter |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Bogforums Debutantpris (2021) |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Fine Gråbøl (født Josefine Gråbøl i 1992[1]) er en dansk digter og forfatter.
Hun vandt BogForums Debutantpris 2021 for sin debutroman Ungeenheden[2], som blev udgivet 23. april 2021. 58 skønlitterære debutanter var indstillet til prisen, hvoraf fem blev shortlistet af juryen, inden Fine Gråbøl blev valgt til den endelige vinder.[3]
I 2018 udkom digtsamlingen Knoglemarv Lavendel, som er skrevet af digterkollektivet BMS, hvor Gråbøl er et af medlemmerne.[1]
Gråbøl læser litteraturvidenskab på Københavns Universitet[1][4] og har en datter.[4]
Gråbøl blev ramt af psykisk sygdom som 17-årig, da hun gik i gymnasiet. Hun var flere gange indlagt på psykiatisk afdeling på et hospital og boede efterfølgende i en periode på et bosted med døgnbemanding.[5] Gråbøls debutroman Ungeenheden, som handler om seks unge psykisk syge på et bosted, er inspireret af hendes oplevelser i psykiatrien.[1] Hun har forklaret, at hun var interesseret i at skrive fra socialpsykiatrien, hvor der er nogle mere langstrakte tidshorisonter, og hvor alt går langsommere.[6]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b c d Michelle From Hoxer (28. april 2021), Er vi for dårlige til at tackle svære følelser? Det synes 29-årige Fine, som selv havde 'smertefuld oplevelse', DR, hentet 5. november 2021
- ^ Carsten Thomsen (5. november 2021), Fine Gråbøl vinder BogForums debutantpris med romanen 'Ungeenheden', DR, hentet 5. november 2021
- ^ Bogforums Debutantpris 2021 [1] Arkiveret 1. december 2021 hos Wayback Machine
- ^ a b Fine Gråbøl, Gads Forlag, hentet 5. november 2021
- ^ Caroline Wilms (16. april 2021), ""Det er hårdt at arbejde for at ville leve, når man gerne vil dø"", Femina, hentet 5. november 2021
- ^ Er vi for dårlige til at tackle svære følelser? Det synes 29-årige Fine, som selv havde 'smertefuld oplevelse', dr.dk, 28. april 2021.