Ferieloven

Ferieloven
Ferieloven
Dansk lovgivning
Lang titel:	Lov om ferie
Type:	Lov
Nummer:	60
År:	2018
Ressort:	Beskæftigelsesministeriet
Datoer
Vedtaget:	25. januar 2018
Stadfæstet:	30. januar 2018
Offentliggjort:	31. januar 2018
Status: Gældende
Lovens gang gennem Folketinget
	v; d; r;

Ferieloven er en lov der regulerer ferie for en lønmodtager. Loven eksisterer i Danmark og en lignende lov eksisterer i Norge. Den første danske ferielov blev vedtaget i 1938 og gav alle lønmodtagere ret til to ugers ferie.^[1]

Den danske ferielov

Den danske ferielov administreres af Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering, som er en del af Beskæftigelsesministeriet, og af en vifte af andre myndigheder, herunder FerieKonto. Loven gælder for de fleste danske lønmodtagere. Loven gælder dog eksempelvis ikke for tjenestemænd. En række af lovens bestemmelser kan fraviges ved kollektiv overenskomst. Den danske lov siger bl.a. at "lønmodtager optjener ret til 2,08 dages betalt ferie for hver måneds ansættelse".

Et karakteristisk træk ved den danske ferielov er, at den skelner mellem optjening af ferie og afholdelse af ferie. Alle medarbejdere omfattet af ferieloven har ret til 25 feriedage (5 ugers ferie), men kun medarbejdere, som har optjent ferie, har ret til ferie med løn.

Såkaldte feriefridage bliver ikke reguleret i ferieloven men bliver aftalt mellem arbejdsgiveren og lønmodtageren – enten ved individuel aftale eller ved overenskomst.

Ferieloven bliver ændret fra 2020, hvor der er kommet nye regler for afholdelse af ferie, hvorved der indføres samtidighedsferie.

Relation til EU

Loven i Danmark gennemfører en del af et EU direktiv (93/104/EF) fra 1993, f.eks. artikel 7, hvor der står:

Medlemsstaterne traeffer de noedvendige foranstaltninger for at sikre, at alle arbejdstagere faar en aarlig betalt ferie af mindst fire ugers varighed, i overensstemmelse med de kriterier for opnaaelse og tildeling heraf, som er fastsat i national lovgivning og/eller praksis.^[2]