Feldingbjerg Kirke
Feldingbjerg Kirke | |
---|---|
Generelt | |
Opført | romansk tid |
Geografi | |
Adresse | Feldingbjergvej 7, 7850 Stoholm Jyll |
Sogn | Stoholm Sogn |
Pastorat | Stoholm-Kobberup Pastorat |
Provsti | Viborg Domprovsti |
Stift | Viborg Stift |
Kommune | Viborg Kommune |
Eksterne henvisninger | |
www.stoholmsogn.dk | |
Oversigtskort | |
Feldingbjerg Kirke ligger i Stoholm Sogn der ind til 2007 hed Feldingbjerg Sogn, og er et sogn i Viborg Domprovsti (Viborg Stift). Sognet ligger i Viborg Kommune
Kirken består af skib og kor, tårn mod vest og våbenhus mod nord. Skib og kor er fra romansk tid af granitkvadre på sokkel med skråkant; Våbenhuset er nyere. Nordmuren og korets østgavl er urørte, med de oprindelige vinduer; de øvrige mure og norddøren er omsatte. Tårnet er af kvadre fra vestgavlen og munkesten. Det hvælvede Tårnrum har rundbue ind til skibet, mens kirken i øvrigt har fladt loft. Altertavle er i sen renæssancestil, og der er blystager med Johan Anreps og Fru Tale Kaas navn og våben, fra 1630. Der er en romansk døbefont af granit, prædikestol i renæssancestil fra 1640 og en klokke fra 1513. En begravelse under koret blev lukket 1863, og omtrent 20 kister blev genbegravet på kirkegården.
Eksterne kilder og henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Feldingbjærg Sogn i J.P. Trap: Kongeriget Danmark, udarbejdet af H. Weitemeyer (3. udgave, 4. bind 1901)
- Feldingbjerg Kirke Arkiveret 19. september 2015 hos Wayback Machine hos KortTilKirken.dk