Falke-ordenen
Falke-ordenen | |
---|---|
Videnskabelig klassifikation | |
Domæne | Eukarya |
Rige | Animalia (Dyr) |
Række | Chordata (Chordater) |
Klasse | Aves (Fugle) |
Orden | Falconiformes Sharpe, 1874 |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Falke-ordenen (Falconiformes) er en gruppe rovfugle, der er udbredt i alle verdensdele på nær Antarktis. Tidligere var alle dagaktive rovfugle samlet i denne orden, men nyere undersøgelser af fuglenes slægtskab har vist, at kun falkefamilien, der omfatter falke og caracaraer, bør medtages. Falke-ordenen tæller cirka 65 arter. De øvrige dagaktive rovfugle er placeret i ordenen Accipitriformes.
Accipitriformes blev indimellem anvendt som synonym for Falconiformes, da ordenen indeholdt alle dagaktive rovfugle.
Systematik
[redigér | rediger kildetekst]Falconiformes har i mange år omfattet alle dagaktive rovfugle, herunder ørne, glenter, høge, våger og gribbe. Undersøgelser af fuglenes DNA i 2008 tyder på, at falke og caracaraer ikke er nært beslægtede med resten af rovfuglene, men snarere med papegøjer og spurvefugle. Dette er tilsyneladende blevet bekræftet i senere undersøgelser [1][2]. Af denne grund blev ordenen splittet op, og da Falconiformes havde sit navn efter falke-slægten Falcon, var det falkene, som forblev i denne orden, mens flertallet af rovfuglene blev flyttet til den nye orden Accipitriformes. Denne opdeling er dog ikke anerkendt af alle, da DNA-resultaterne måske kan tolkes på flere måder.
Falke-ordenen består altså kun af falkefamilien (Falconidae). Nedenfor ses et udsnit af arterne:
Når betegnelsen Falconiformes bruges i sin oprindelige betydning, dækker den som regel alle dagaktive rovfugle, dvs. følgende fem familier:
- Falkefamilien (Falconidae)
- Fiskeørne (Pandionidae)
- Sekretærfugle (Sagittariidae)
- Vestgribbe (Cathartidae)
- Høgefamilien (Accipitridae): ørne, glenter, høge, våger og den gamle verdens gribbe
Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Hackett, S. J. et al. (2008): "A Phylogenomic Study of Birds Reveals Their Evolutionary History" Science 27 June 2008: Vol. 320 no. 5884 pp. 1763-1768
- ^ Suh A, Paus M, Kiefmann M; et al. (2011). "Mesozoic retroposons reveal parrots as the closest living relatives of passerine birds". Nature Communications. 2 (8): 443-8. doi:10.1038/ncomms1448. PMID 21863010.
{{cite journal}}
: Eksplicit brug af et al. i:|author=
(hjælp)CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- Gill, F & D Donsker (Eds). 2015. IOC World Bird List (v 5.1). .
- M. Beaman, S. Madge & Klaus Malling Olsen, Fuglene i Europa, Nordafrika og Mellemøsten, Gads Forlag 1998. ISBN 8712022764.
- Danske navne på alverdens FUGLE Arkiveret version fra juli 2013.
- John H. Boyd: Taxonomy in Flux Arkiveret 30. marts 2015 hos Wayback Machine Sammenfatning af forskningsresultater indenfor fuglenes fylogenetiske systematik.