Spring til indhold

Falster-klassen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra FALSTER-klassen)
Falster-klassen
Klasseoversigt
TypeMinelægger
Tidligere bruger(e) Søværnet
Tyrkiet Türk Deniz Kuvvetleri
VærftNakskov Skibsværft samt Frederikshavn Værft og Flydedok
Byggeperiode19611964
Byggede enheder5
Udgåede enheder5
Tekniske data
Deplacement1.991 tons
Længde77,00 meter
Bredde12,80 meter
Dybgang3,70 meter
Fremdrift2 General Motors dieselmotorer 4.000 hk
Fart17 knob
Rækkevidde5.820 sømil
Besætning74 mand
Soft kill-udstyrTerma DL-6T chaffsystem
Artilleri2× dobbeltløbet 76 mm M/60 kanoner (til 1995)
1× dobbeltløbet 76 mm M/60 maskinkanon (fra 1995)
Småvåben4× 7,62 mm M/62 lette maskingeværer
4× 20 mm M/42 Oerlikon maskinkanoner (fra '86 til '94)
MissilerStinger Lv M/93 (fra 1995)
deraf 2 stk fast monteret i M/00 dobbeltaffutage i stedet for agterpjecen
Miner300-400 afhængig af typen

Falster-klassen var minelæggere specielt bygget til udlægning af mange søminer. Der blev bygget fire næsten ens minelæggere til Søværnet og en tilsvarende enhed til den tyrkiske flåde.

Minelæggerne af Falster-klassen havde til primæropgave at udlægge selvvirkende minefelter, dels i forbindelse med antiinvasionsforsvaret af Danmark, dels som spærring af gennemsejlingsfarvandene. Minelæggerne af Falster-klassen kunne medtage omkring 300 selvvirkende miner ad gangen, og de kunne laste miner i en hvilken som helst havn på ganske få timer. For ombordtagning af disse og andet grej anvendte skibet fire hydrauliske kraner, der hver havde en løfteevne på op til 2 tons. Til minelægning var skibet på minedækket udstyret med fire skinnebaner og apparatur til såvel automatisk som manuel udlægning af både kontakt- og afstandsminer. I løbet af 24 timer kunne to minelæggere af Falster-klassen lukke de danske gennemsejlingsfarvande Storebælt, Lillebælt og Øresund.

Oprindeligt var Falster-klassen udstyret med 2 pjecer med dobbeltløbede 76 mm kanoner, først dog uden skjold,. Det agterste kanontårn blev dog fjernet i 1993-94 for at give plads til et Stingerbatteri

Pnt. Navn Kølen lagt Søsat Indgået Navngivet af Skæbne Kaldesignal
N80 Falster 7. april 1962 19. september 1962 7. november 1963 Mrs. Keller Udgået 1. januar 2000 OVLN
N81 Fyen 12. april 1962 3. oktober 1962 18. september 1963 - Udgået oktober 2003 OVLO
N82 Møen 4. oktober 1962 5. marts 1963 29. april 1964 - Udgået 22. oktober 2004 OVLP
N83 Sjælland 17. januar 1963 14. juni 1963 7. juli 1964 - Udgået 1. januar 2000 OVLQ
N110 Nusret - - 16. september 1964 - - TBBD

N80 Falster og N83 Sjælland blev bygget på Nakskov Skibsværft, N81 Fyen, N82 Møen og N108 (senere N110) Nusret på Frederikshavn Værft og Flydedok A/S.

Flådens Historie: Falster-klassen Arkiveret 16. april 2008 hos Wayback Machine
ACP113(AD) 1996 Arkiveret 22. februar 2012 hos Wayback Machine
Nusret-klassen