Evangelisk Luthersk Netværk
Evangelisk Luthersk Netværk (ELN) blev oprettet i 2006 som et netværk for evangelisk-lutherske kristne, som ønsker at fastholde Bibelen og folkekirkens bekendelser som autoritet for livet i kirken. Dette søgte man at formulere i "Odense-erklæringen", som er en aktualisering af, hvad der allerede er sagt i Bibelen og kirkens bekendelser, og som er ELNs grundlagsdokument. ELNs formål er tofoldigt: Man vil tale med en bibelsk røst i kirke og samfund i Danmark, og man vil skabe fællesskab mellem menigheder og kristne, som ønsker at kirkens liv og mission skal være båret af tillid til Bibelen. Der kan alle, som er enige i Odense-erklæringens anliggende, blive medlem af ELN.
ELN ledes af en landsledelse med 7-9 medlemmer, og som en til to gange årligt mødes med repræsentantskabet, for at drøfte aktuelle kirkelige spørgsmål og arbejdet i ELN. Derud over er en del frivillige engageret i arbejdet.
Medlemmer
[redigér | rediger kildetekst]Netværket består af personlige medlemskaber på den ene side og desuden af evangelisk lutherske menigheder i Danmark. Bl.a. Skjern Bykirke, Århus Bykirke, Kristkirken i Kolding , Kronjyllands Valgmenighed og Herning Bykirke.[1]
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- www.luthersk-netvaerk.dk Arkiveret 2. maj 2012 hos Wayback Machine
Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "Medlemmer | Evangelisk Luthersk Netværk". Arkiveret fra originalen 31. marts 2018. Hentet 30. marts 2018.