Europamesterskaberne i amatørboksning 1969
Europamesterskaberne i amatørboksning 1969 blev afviklet fra den 29. maj til den 8. juni 1969 i Bukarest i Rumænien. Det var 18. gang, der blev afholdt EM for amatørboksere. Turneringen blev arrangeret af den europæiske amatørbokseorganisation EABA. Der deltog 180 boksere fra 25 lande.[1]
Bedste nation blev værtsnationen Rumænien, der opnåede 4 guldmedaljer, to sølv og en bronzemedalje i de 11 vægtklasser. Antallet af vægtklasser var forøget, da der for første gang i turneringens historie blev afviklet i klassen letfluevægt (-48 kg).
Danske deltagere
[redigér | rediger kildetekst]Danmark stillede med x boksere til turneringen: Jens-Erik Groth (fluevægt), Peter Christiansen (fjervægt), Erik Sivebæk (letweltervægt), Henning Olsen (weltervægt), Tage Nielsen (mellemvægt), Ralf Jensen (letsværvægt) og Claus Schunck (sværvægt).
Jens-Erik Groth, Peter Christiansen, Henning Olsen, Tage Nielsen og Claus Schunck tabte alle deres første kamp.
Erik Sivebæk vandt sin kamp i indledende runde mod Hakki Sözen (Tyrkiet), men tabte i kvartfinalen på point til den sovjetiske bokser Valerij Frolov, der vandt turneringen. Ralf Jensen besejrede i indledende runde schweizeren Tony Schaer på knock out i første omgang, hvorefter han i kvartfinalen pointbesejrede bulgareren Georgi Stankov. Ralf Jensen tabte i semifinalen til den sovjetiske bokser, og senere vinder af turnereingen, Dan Pozniak. Ralf Jensen opnåede således bronze.
Notable deltagere, der senere blev professionelle
[redigér | rediger kildetekst]Franco Udella (Italien, senere verdensmester i letfluevægt og europamester og VM-udfordrer i fluevægt), Dave Needham (England, britisk mester i bantam- og fjervægt og boksede uafgjort om EM-titlen i bantamvægt), Alan Richardson (England ), Mate Parlov (Jugoslavien, senere europa- og verdensmester i letsværvægt (WBC) og boksede uafgjort om den ledige titel i cruiservægt (WBC)) og Johnny Frankham (England, britisk mester i fjervægt).
Medalvindere
[redigér | rediger kildetekst]Medaljevindende nationer
[redigér | rediger kildetekst]* Værtsnation ( Rumænien)
Rank | Nation | Guld | Sølv | Bronze | Total |
---|---|---|---|---|---|
1 | Rumænien (ROU)* | 4 | 2 | 1 | 7 |
2 | Sovjetunionen (URS) | 4 | 1 | 2 | 7 |
3 | Ungarn (HUN) | 2 | 0 | 0 | 2 |
4 | Vesttyskland (FRG) | 1 | 0 | 1 | 2 |
5 | Bulgarien (BUL) | 0 | 3 | 3 | 6 |
6 | Italien (ITA) | 0 | 2 | 2 | 4 |
7 | Frankrig (FRA) | 0 | 1 | 0 | 1 |
Jugoslavien (YUG) | 0 | 1 | 0 | 1 | |
Tyrkiet (TUR) | 0 | 1 | 0 | 1 | |
10 | Polen (POL) | 0 | 0 | 5 | 5 |
11 | England (ENG) | 0 | 0 | 2 | 2 |
12 | DDR (GDR) | 0 | 0 | 1 | 1 |
Danmark (DEN) | 0 | 0 | 1 | 1 | |
Finland (FIN) | 0 | 0 | 1 | 1 | |
Irland (IRL) | 0 | 0 | 1 | 1 | |
Skotland (SCO) | 0 | 0 | 1 | 1 | |
Spanien (ESP) | 0 | 0 | 1 | 1 | |
Total (17 nations) | 11 | 11 | 22 | 44 |