Spring til indhold

Esben Albrectsen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Esben Albrectsen
Født1937 Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedOdense Katedralskole,
Københavns Universitet Rediger på Wikidata
BeskæftigelseUniversitetslektor
FagområdeMiddelalderen Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverKøbenhavns Universitet Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Esben Albrectsen (født 1937) er en dansk historiker og lektor emeritus i historie ved Københavns Universitet. Han har i særlig grad beskæftiget sig med middelalderen.

Albrectsen blev klassisk sproglig student fra Odense Katedralskole 1956, studerede historie og latin ved Århus og Københavns Universiteter og blev cand. mag. i disse fag 1964. 1964-67 var han arkivar ved Rigsarkivet, fra 1967 amanuensis ved Historisk Institut (nu Saxo-instituttet), Københavns Universitet, og 1971-2004 lektor sst. Dr. phil. 1982.

Han har deltaget i bedømmelse og officiel opposition ved et antal doktordisputatser her i landet og i Norge og sammen med Hans Kirchhoff redigeret Historisk Tidsskrift 1982-89. Andre hverv har været bestyrelsesarbejde i historiske selskaber (Den danske historiske Forening, Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie m.fl.) og i Det danske Sprog- og Litteraturselskab. Her knyttedes han til udgivelsen af Diplomatarium Danicum og Danmarks Riges Breve og var 1993-2015 i tilsynet ved disse værker. Fokus for hans forskning har været Danmarks Forhold til Slesvig og Holsten, Norge og Sverige i senmiddelalderen. En række afhandlinger angår Sønderjylland. Titlen på hans doktordisputats var Herredømmet over Sønderjylland 1375-1404. Studier over Hertugdømmets lensforhold og indre opbygning på dronning Margrethes tid (1981). Siden udvikledes et nordisk perspektiv i hans forfatterskab med værkerne Danmark-Norge 1380-1814. Fællesskabet bliver til 1380-1536 (1997) og Dansk Udenrigspolitiks historie bd. 1, 700 – 1523 (2001). Senest har han bidraget med et kapitel i Dansk Sproghistorie bd. 1 om forholdet mellem sprog og identitet gennem tiderne.

Udvalgt bibliografi

[redigér | rediger kildetekst]

Danmarks historie

[redigér | rediger kildetekst]
  • Konger og Krige 700-1648. Dansk Udenrigspolitiks Historie, bd. 1. (red.) Carsten Due-Nielsen, Ole Feldbæk og Nikolai Petersen. Kbh. 2001, s. 1-215.
  • Harald Blåtand og Danmark. Struktur og Funktion. Festskrift til Erling Ladewig Pedersen, Odense 1994, s. 17-26.
  • Holstenervældet på Fyn i det 14. århundrede, Fynske Minder, Odense 1974, s. 189-207.

Slesvig og Holsten

[redigér | rediger kildetekst]
  • Den holstenske adels indvandring i Sønderjylland i det 13. og 14. århundrede. Historisk Tidsskrift, bd. 74, 1974, s. 81-152.
  • Herredømmet over Sønderjylland 1375-1404. Studier over Hertugdømmets lensforhold og indre opbygning. 366 s. Disputats. Kbh. 1981.
  • Constitutio Valdemariana i 1448. Kongemagt og Samfund i Middelalderen. Festskrift til Erik Ulsig på 60-årsdagen 13. februar 1988. Århus 1988, s. 223-38.
  • Var Sønderjylland i middelalderen en del af Danmarks rige? Historisk Tidsskrift, bd. 88, 1988, s. 1-17.
  • Abelslægten og de schauenburgske hertuger. Carsten Porskrog Rasmussen, Inge Adriansen & Lennart S. Madsen (red.): De slesvigske hertuger, Aabenraa 2005, s. 23-44.
  • Über die rechtliche Stellung des Herzugtums Schleswig im Spätmittelalter. Werner Paravicini unter Mitwirkung von Frank Lubowitz und Henning Unverhau (Hrsg.): Mare Balticum. Beiträge zur Geschichte des Ostseeraums im Mittelalter und Neuzeit. Festschrift zum 65. Geburtstag von Erich Hoffmann, 1992, 155-64.
  • Nogle betragtninger over statsret og politik i senmiddelalderen. Per Ingesman og Jens Villiam Jensen (red.): Danmark i Senmiddelalderen. Århus 1994, s. 182-195.

Nordens historie

[redigér | rediger kildetekst]
  • Danmark-Norge 1380-1814. Fællesskabet bliver til. Bind 1 1380-1536. 402 s. København og Oslo 1997.
  • Kalmarunionen. Henrik Nissen (red.): Nordens Historie 1397-1997. 10 essays, København 1997, s. 11-37.
  • Danmark, Norge og Hertugdømmerne [Afskedsforelæsning]. 1066, 35. årgang nr. 2, 2005, s. 25-36.
  • Slesvig-Holsten og Konglomeratstaten. Steinar Imsen (red.): Grenser og grannelag i Nordens historie. Oslo 2005, s. 34-50.

Dansk identitet

[redigér | rediger kildetekst]
  • Sprog og identitet. Ebba Hjorth m.fl. (red.): Dansk Sproghistorie. Dansk tager form, bd. 1, Kbh. 2016, s. 85-123.
  • Nanna Damsholt: Kvindebilledet i dansk Højmiddelalder, Historisk Tidsskrift, bd. 86, 1986.
  • Aksel E. Christensen: Kalmarunionen og nordisk politik 1319-1439, Historisk Tidsskrift bd. 83, 1983, s. 245-48.
  • Niels Lund: Lid, leding og landeværn. Hær og samfund i Danmark i ældre middelalder, Historisk Tidsskrift, bd. 98, 1998, s. 395-401.
  • Bjørn Poulsen: Land-By-Marked. To økonomiske landskaber i 1400-tallets Slesvig. Historisk Tidsskrift, bd. 89, 1988, s. 359-67.
  • Eldbjørg Haug: Provincia Nidrosiensis i dronning Margrethes unions- og maktpolitik. Historisk Tidsskrift, bd. 97, 1997, s. 634-37.
  • Magne Njåstad: Grenser for makt. Konflikter og konfliktløsing mellom lokalsamfunn og øvrighed ca 1300-1540. (norsk) Historisk Tidsskrift, bd. 84, 2005, 648-56.
  • Anders Bøgh: Sejren i kvindens hånd. Kampen om magten i Norden ca. 1365-89. Historisk Tidsskrift, bd. 105, 2005, s. 261-70.
  • Steinar Imsen (red.): Rex Insularum. The King of Norway and his 'Skattlands' as a Political System c. 1260 - c. 1450. Historisk Tidsskrift, bd. 116, s. 538-44.

På internettet

[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Spire
Denne biografi om en dansker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.