Ernst zu Reventlow
Ernst zu Reventlow | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 18. august 1869 Husum, Slesvig-Holsten, Tyskland |
Død | 21. november 1943 (74 år) München, Bayern, Tyskland |
Politisk parti | Nationalsozialistische Freiheitspartei, Det tyskfolkelige Frihedsparti, NSDAP |
Far | Ludwig Christian Detlev Friederich Reventlow |
Mor | Emilie Anna Louise, Grevinde von Rantzau af Ascheberg-Rastorf |
Søskende | Ludwig zu Reventlow, Fanny zu Reventlow |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Journalist, forfatter, politiker |
Fagområde | Journalistik, litterær aktivitet, politik |
Arbejdssted | Berlin |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Ernst Christian Einar Ludwig Detlev graf zu Reventlow (født 18. august 1869 - 21. november 1943) var en tysk officer, journalist og politiker, bror til feministen og kunstneren Fanny zu Reventlow.
Grev Reventlow blev født i Husum i Sydslesvig som søn af landsråd Ludwig Christian Detlev Friederich Reventlow og dennes hustru Emilie Julie Anna Louise, født Rantzau.
Reventlow påbegyndte en sømilitær karriere i det tyske kejserriges marine og opnåede rang af søløjtnant af 1. grad (svarende til premierløjtnant i hæren), før han blev tvunget til at tage sin afsked på grund af sit ægteskab med Marie-Gabrielle-Blanche d'Allemont, da hun var fransk statsborger og dermed tilhørte en potentielt fjendtlig magt.
I 1920 startede han sin egen avis Der Reichswart, som udkom helt frem til hans død.
På trods af sin overklasse baggrund tilhørte han i begyndelsen af sin politiske karriere den radikale del af det tyske nationalistmiljø og flirtede med nationalbolsjevikiske ideer. Han var medlem af flere nationalistiske partier og blev valgt ind i Rigsdagen for Det tyskfolkelige Frihedsparti (Deutschvölkische Freiheitspartei (DVFP)) i 1927. Han kom imidlertid snart i konflikt med mere konservative partifæller og gik over til Hitlers Nationalsocialistiske Tyske Arbejderparti NSDAP. Noget som bidrog til at styrke nazipartiet i Nordtyskland.
Aristokraten Reventlow var en outsider i nazipartiet inderkreds og fik aldrig Hitlers tillid, men han nød stor personlig popularitet, og føreren valgte at ignorere ham. Greven var meget religiøs hele sit liv og en periode var han leder af bevægelsen Deutsche Glaubensbewegung (Den tyske trosbevægelse).
Bibliografi i udvalg
[redigér | rediger kildetekst]- Die deutsche Flotte. Ihre Entwicklung und Organisation, 1901
- Der russisch-japanische Krieg, 1904 ff.
- Holder Friede,Süsse Eintracht. Eine politische Satire. Leipzig, Dieterich'sche Verlagsbuchhandlung (Theodor Weicher) 1906
- Deutschlands auswärtige Politik 1888 - 1913, 1914
- Deutschland zur See. Ein Buch von der deutschen Kriegsflotte, 1914
- Der Vampir des Festlandes. Eine Darstellung der englischen Politik nach ihren Triebkräften, Mitteln und Wirkungen, 1915
- Brauchen wir die flandrische Küste?, 1918
- Politische Vorgeschichte des Großen Krieges, 1919
- Völkisch-kommunistische Einigung?, 1924
- Minister Stresemann als Staatsmann und Anwalt des Weltgewissens, 1925
- Kriegsschuldlüge und Kriegsschuldlügner, 1929
- Deutscher Sozialismus, 1930
- Der Weg zum neuen Deutschland. Ein Beitrag zum Wiederaufstieg des deutschen Volkes, 1931
- Der deutsche Freiheitskampf, 1934
- Wo ist Gott?, 1934
- Judas Kampf und Niederlage in Deutschland. 150 Jahre Judenfrage, 1937
- Von Potsdam nach Doorn, 1940
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- Erich Stockhorst: 5000 Köpfe. Wer war was im Dritten Reich?, Kiel (2000)