Ernst Christoph Friederich von Düring
| Ernst Christoph Friederich von Düring | |
|---|---|
| Født | 24. april 1738  |
| Død | 20. oktober 1809 (71 år) |
| Gravsted | Kiel |
| Far | Christoph Otto von Düring |
| Børn | Carl Frederik Düring-Rosenkrantz, August Frederik von Düring, Wilhelm Georg Friedrich Carl von Düring |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Militærperson |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Ridder af Elefantordenen.svg) 1809 |
Ernst Christoph Friederich von Düring (født 24. april 1738 i Oldendorf, Oldenburg, død 20. oktober 1809 i Kiel) var en dansk officer. Han var fader til Wilhelm Georg Friedrich Carl von Düring, Carl Frederik Düring-Rosenkrantz og antageligvis August Frederik von Düring.
Hans forældre var drost i Ahlden Christoph Otto von Düring (1691-1770, gift 2. gang i 1754 med Hedvig Sophia Friederike von Issendorf, død 1782) og Sophie Philippine Wolff von Gudenberg (1710-1752). Düring fik sin første militære uddannelse på Kadetakademiet i Dresden og blev optaget som officer i den sachsiske hær, fra hvilken han efter katastrofen ved Pirna i 1756 indtrådte i den preussiske; avancerede her til kaptajn og blev adjudant hos den berømte hertug Ferdinand af Braunschweig. Efter freden i Hubertusburg i 1763 gik han i russisk tjeneste, deltog i det første felttog mod tyrkerne og avancerede til major.
I 1765 kom han første gang til Danmark i følge med et russisk gesandtskab, gjorde her lykke ved sit vindende ydre, sine slebne manerer og gode anbefalinger fra hertug Ferdinand til dennes søster, dronning Juliane Marie, og i 1768 blev han ansat i den danske hær som oberstløjtnant af kavaleriet og udnævnt til generaladjudant. I denne egenskab ledsagede han – som det siges ved den russiske afsending grev Caspar von Salderns indflydelse for at holde øje med den russiske negociation – Christian VII på dennes store udenlandsrejse i 1768-69. Ved tilbagekomsten fik han tilladelse til på ny at gå til Rusland, hvor han under feltmarskal Peter Romanzow udmærkede sig i det andet tyrkiske felttog og hædredes med Skt. Georgs-korset.
I 1772 vendte han tilbage og blev nu, i besiddelse af magthavernes gunst, der om muligt i endnu højere grad blev ham til del fra det øjeblik, kronprinsen selv overtog regeringsstyret, efterhånden en af landets mest betroede mænd, der forholdsvis hurtig rykkede op i de forreste poster og beklædtes med de højeste udmærkelsestegn. Han blev således i 1772 kammerherre, i 1774 oberst, naturaliseret som dansk adelsmand i 1776, i 1784 chef for Holstenske Regiment Ryttere, generalmajor i 1787, kommanderede rytterbrigaden i det norske felttog i 1788, blev i 1792 hvid ridder og i 1799 generalløjtnant. I 1801 blev han kavaleriinspektør, i hvilken egenskab han meget bidrog til at sætte rytteriet i den fortrinlige stand, der senere opvakte de franskes beundring, kommanderede desuden et reservekorps i Holsten i 1801, rytteriet under troppekoncentrationen sammesteds i 1803, 2. division i 1805-06, reservehæren i 1807 og blev til belønning, fordi han under denne sidste kommando havde "udført alt med saa megen Konduite, Troskab og Bestemthed til Hs. M. Kongens Tilfredshed", i 1808 udnævnt til general og i 1809 til Ridder af Elefanten.
Han blev gift 9. april 1776 med Henriette Sophie von Reden (16. juli 1756 i Hoya – 2. august 1819 i Franzburg), datter af braunschweig-lüneburgsk general Ernst Friedrich von Reden (1713-1761) og Juliane Sophie Anna von Hauss.
Han er begravet i Kiel.
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- S.A. Sørensen, "Ernst Christoph Friederich von Düring", i: C.F. Bricka (red.), Dansk Biografisk Lexikon, København: Gyldendal 1887-1905.
- Johan Daniel Timotheus Manthey, Ridderes Levnetsløb 1809-17, s. 6.
|
Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905). |