Ernest-Eugène Hiolle
| Ernest-Eugène Hiolle | |
|---|---|
.JPG)
15. september 2019 | |
| Personlig information | |
| Født | 5. maj 1834  Paris, Frankrig |
| Død | 5. oktober 1886 (52 år) Bois-le-Roi, Frankrig |
| Gravsted | cimetière Saint-Roch de Valenciennes |
| Familie | Alphonse Colas (fætter / kusine) |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | École nationale supérieure des Beaux-Arts, Franske akademi i Rom (1863-1867), École supérieure d'art et de design de Valenciennes |
| Elev af | François Jouffroy, Laurent-Séverin Grandfils |
| Beskæftigelse | Billedhugger |
| Arbejdsgiver | École nationale supérieure des Beaux-Arts |
| Elever | Antonin Carlès |
| Kendte værker | Jean-Antoine Houdon, statue de Lafayette |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Ridder af Æreslegionen (1873), Prix de Rome (1862) |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Ernest-Eugène Hiolle (født 5. maj 1834 i Valenciennes, død 5. oktober 1886 i Bois-le-Roi ved Paris) var en fransk billedhugger.
Under Grandfils og Jouffroy som lærere blev hans kunst ledet ind på stærkt akademiske baner, som han efterhånden frigjorde sig for i sin stræben efter det udtryksfulde og virkelighedstro. Hans første bekendte arbejder var den formfine statue af Narcis (1869) og den livfulde gruppe Arion på delfinen: (1870, begge i Luxembourg); senere fremkom Victoria for et krigermonument i Cambrai med mere. Desuden skabte han en mængde karakteristiske portrætbuster: af Robert-Fleury, Viollet-le-Duc, Chenavard, Carpeaux etc.
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- Hiolle, Ernest Eugène i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1921)