Erik Valkendorf (død 1605)
Denne artikel bør formateres, som det anbefales i Wikipedias stilmanual. (januar 2012) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
Denne artikel behøver tilretning af sproget. Sproget i denne artikel er forældet.september 2019) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) ( |
- For alternative betydninger, se Erik Valkendorf. (Se også artikler, som begynder med Erik Valkendorf)
Erik Valkendorf | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 1523 |
Død | 21. november 1605 |
Gravsted | Roskilde Domkirke |
Far | Henning Valkendorf |
Søskende | Christoffer Valkendorf |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Erik Valkendorf (omtrent 1523-21. november 1605) var en dansk adelsmand, søn af Henning Valkendorf.
Valkendorf, nævnes i årene 1549 og 1559 som Hofsinde, var senest fra 1553 Kong Christian III’s «Kammertjener» og var som sådan nærværende ved Kongens dødsleje på Koldinghus. I 1552 fik han et brev på Heinekirke Len, men synes ikke at have overtaget det. Derimod fik han i 1553 Hardanger og Halsnø Kloster og i 1555 Højstrup i pant af Kronen, og disse panter beholdte han uindløst sin Livstid. Andre forleninger fik han ikke, og han synes heller ikke at have været nogen betydelig mand, selvom hans navn jævnlig forekommer, særligt ved hofbegivenheder og desliges. Han var i 1589 blandt de adelsmænd, som han i lensmandens fraværelse i slotslov på Kronborg. Han skrives både til sin fædrene Gaard Glorup og til Søbogaard, og i 1580 erhvervede han Lundsgaard ved mageskifte med Kronen, men særlig var han knyttet til Højstrup, hvor han bestandig boede. Her døde hans Hustru Berete Andersdatter Lindenov i 1. Barselseng 18. Jan. 1568, og her knyttede han forbindelse med en ufri kvinde, der fødte ham mindst 3 sønner, af hvilke den ene døde ung; for de to andre sørgede faderen godt, ligesom han også fuldt vedkjendte sig dem som sine børn.
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- Valkendorf, Erik i Dansk Biografisk Leksikon (1. udgave, bind 18, 1904), forfattet af A. Thiset