Erik Lallerstedt (arkitekt)
Erik Lallerstedt | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 19. april 1864 Skå kirkesogn, Sverige |
Død | 2. februar 1955 (90 år) Engelbrekts kirkesogn, Sverige |
Søskende | Carl Lallerstedt |
Ægtefælle | Elin Sofia Ericsson (fra 1907) |
Barn | Lars-Erik Lallerstedt |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Arkitekturskolan KTH |
Beskæftigelse | Arkitekt |
Arbejdsgiver | Kungliga Tekniska Högskolan |
Kendte værker | Sankt Matteus Kirke i Stockholm, Sankt Peters Kirke i Stockholm, Spånga Station |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Prins Eugens Medalje (1945) |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
- Der er flere personer med dette navn, se Erik Lallerstedt.
Erik Julius Lallerstedt (født 19. april 1864 på Färingsö, død 2. februar 1955 i Stockholm) var en svensk professor og arkitekt med særlig fokus på nationalromantik og klassicisme i sin skabelse af arkitektur.
Biografi
[redigér | rediger kildetekst]Erik Lallerstedt blev født i 1864 på Skå-Edeby Gods i Ekerö kommun, Färingsö. Mellem 1882 og 1889 studerede han på Kungliga Tekniska högskolan og på Kungliga Akademien för de fria konsterna i Stockholm. Fra 1890 til 1944 drev han sin egen tegnestue i hovedstaden, men fra 1893 arbejdede han desuden som arkitekt ved Överintendentsämbetet.[1]
Et af hans tidlige værker er Sankt Peters Kirke i Stockholm (1900-1901). Han blev hurtigt kendt for sin monumentale teglstensarkitektur, oprindeligt tilpasset jugendstil og svensk nationalromantisk design, eksempelvis Trygghuset i Stockholm fra 1906. Den Kungliga Tekniska högskolans bygninger (KTH) (1911–1940) er derimod mere nyklassicistisk prægede og betragtes som ét af hans vigtigste arkitektoniske værker. I perioden 1907-1929 var han tilmed professor ved KTH.[2]
Forsikringsselskabet Thule bestilte både ham og Ture Ryberg til at designe selskabets pompøse hus på Kungsträdgårdsgatan i Stockholm, kendt som et solidt og stilfuldt klassicistisk bygningsværk. Erik Lallerstedt tegnede et stort antal bygninger til Postverket rundt omkring i Sverige, eksempelvis posthuset og riksbankkontoret på Stora Torg i Kristianstad (1916-1917), posthuset i Åsele (1926), posthusbygningen i Kristinehamn (1927), posthusbygningen i Umeå (1928) og Postgirot-bygningen i Stockholm (1930). Sammen med David Helldén og Sigurd Lewerentz designede han Malmö stadsteater, nu Malmö Opera og Musikteater (1944).[3]
Erik Lallerstedt var far til arkitekten Lars-Erik Lallerstedt og bedstefar til designeren Lars Lallerstedt og restauratøren Erik Anders Lallerstedt.
Udvalgt arbejde
[redigér | rediger kildetekst]I kronologisk tidsrækkefølge:
- Konstakademiens hus, Stockholm, 1893–1896 (om- og tilbygget)
- Hemse Kirke, Gotland, 1896 (renovering)
- Bromska palatset, Stockholm, 1898–1900 (med Ludwig Peterson)
- Kungsholms församlingshus, 1899–1902
- Stockholm–Västerås–Bergslagens Järnvägar, stationshuse og stationsforstanderboliger
- Vansbro station i Vansbro, 1899
- Sankt Peters Kirke, Upplandsgatan 12, Stockholm, 1901
- Härnösands enskilda bank, (senere Wermlandsbanken), Kungsträdgårdsgatan 16, Stockholm, 1901 (med Ture Stenberg)
- Sankt Matteus Kirke, Dalagatan 80-82, Stockholm, 1901–1903
- Waxholms Hotell, Vaxholm, 1903
- Trygghuset, Birger Jarlsgatan 32, Stockholm, 1907–1910
- Etageejendom, Baldersgatan 4, Stockholm (Lärkstaden), 1909–1910
- Kungliga Tekniska högskolan, Stockholm, 1914–1917 + senere udvidelse
- Thulehuset, Kungsträdgårdsgatan 14, Stockholm, 1915–1917 (med Ture Ryberg)
- Studentpalatset, Norrtullsgatan 2-6, Stockholm, 1925–1926
- Posthuset Odengatan/Dalagatan, Stockholm, 1928–1929
- Postgirot-bygningen Klara norra kyrkogatan 12-16, Stockholm, 1930–1938
- Östra station, Roslagsbanan, Stockholm, 1932 (med Albin Stark)
- Posthuset Fridhemsgatan, Fridhemsgatan 7-11 på Kungsholmen, Stockholm, 1938
- Malmö stadsteater (nu Malmö Opera), Malmö, 1944 (med David Helldén og Sigurd Lewerentz)
Billeder
[redigér | rediger kildetekst]-
Baldersgatan 4 i Lärkstaden, Stockholm.
-
Trygghuset, Stockholm.
-
Studentpalatset, Stockholm.
-
Posthuset Odengatan, Stockholm.
-
Banvaktarstuga, Grangärde landsogn, Dalarna.
-
Vansbro station, Dalarna.
-
Ängelsberg station, Västmanland.
Litteratur
[redigér | rediger kildetekst]- Bedoire, Fredric: Erik Lallerstedt (arkitekt) i Svenskt biografiskt lexikon (1977-1979).
- Linde Bjur, Gunilla; Engström Krister (2010). Stationshus: järnvägsarkitektur i Sverige. Stockholm: Balkong. side 234-245. Libris 10736916. ISBN 9789185581160.
- Stockholms byggnader, Prisma, Stockholm 1977.
- Svensk arkitektur 1664–1970, Byggförlaget 1986.
- Hans Hellström, Postens byggnader genom tiderna, Stockholm 1996.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Erik Lallerstedt/kulturnav.org
- Erik Lallerstedt/sites.google.com/site/prittsel Arkiveret 29. december 2022 hos Wayback Machine
- Digitaltmuseum.org/011034076711/lallerstedt-erik-1864-1955
- Portrattarkiv.se/details
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]Spire Denne biografi om en arkitekt er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |