Erik Blücher
Erik Blücher eller Tor Erik Nilsen (født 1953 i Moss) er en norsk politisk, højreekstrem aktivist. Blücher har selv udtalt at han ikke er nazist, men "national revolutionær". Han bliver af mange betragtet som nynazist.
I 1975 etablerede Blücher det nynazistiske parti Norsk Front på grundlag af Nasjonal Ungdomsfylking (NUF), hvor han selv var "fører". Partiet skiftede navn til Nasjonalt Folkeparti i 1980. I 1983 bosatte Blücher sig i Helsingborg i Sverige og skiftede navn til Erik Nilsen. Han spiller i dag en betydelig rolle i det nynazistiske netværk i Skandinavien og Tyskland, blandt andet gennem at sprede voldsforherligende, racistisk propaganda og gennem det svenske pladeselskab Ragnarock, som udgiver "hvid magt"-musik, også i USA, England, Østrig og Finland.
Erik Blücher har været regnet som en ideologisk leder for den skandinaviske afdeling af det nynazistiske netværk Blood & Honour. Han har skrevet artikler og været aktiv på deres hjemmesider under pseudonymene "Max Hammer" og "Erik Bloodaxe". Han holder desuden taler på ved møder. [1]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "Svensk forsker om nynazistiske miljøer i Norden 2003". Arkiveret fra originalen 22. september 2008. Hentet 15. oktober 2010.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- NRK om Erik Blücher Arkiveret 25. september 2009 hos Wayback Machine
- Om Norsk Front i NorgesLexi Arkiveret 20. april 2007 hos hos Archive.is
- Om Erik Blücher og Holmliadrapet 2001 Arkiveret 7. maj 2011 hos Wayback Machine
- VG om Erik Blücher og Blood & Honour i Sverige 2001