Lundpadderok

Lundpadderok
Lundpadderok
Videnskabelig klassifikation
Rige	Plantae (Planter)
Underrige	Embryophyta (Stængelplanter)
Division	Equisetophyta (Padderokplanter)
Klasse	Equisetopsida
Orden	Equisetales (Padderok-ordenen)
Familie	Equisetaceae (Padderok-familien)
Slægt	Equisetum (Padderok)
Art	E. pratense
Videnskabeligt artsnavn
	Equisetum pratense; Ehrh.
	Hjælp til læsning af taksobokse

Lundpadderok (Equisetum pratense), ofte skrevet lund-padderok, er en sporeplante, der vokser på fugtig bund i skove, på skrænter og tørre enge. De grønne sommerskud er 10-50 cm høje. Hele planten indeholder kiselsyre i form af små, skarpe krystaller, der udskilles på ydersiden af cellerne.

Beskrivelse

Lundpadderok er en flerårig plante med en opret vækst. Planten danner to slags oprette eller opstigende skud: Forårsskud, som er bleggrønne, og som danner sporer, og som først danner grenkranse under modningen af sporerne. På disse skud sidder de endestillede, kogleagtige sporehuse. Sommerskuddene er derimod friskgrønne. Alle skud er furede, leddelte og hule (undtagen ved leddene). Fra hovedskuddets led dannes der kransstillede sideskud, der er bygget ganske som hovedskuddet. Bladene er bittesmå og skælformede, og de sidder i kranse ved leddene enten på hovedskuddet eller på sideskuddene.

Neddykkede dele af skuddene er oftest rødbrune. Rodnettet består af et vidt forgrenet netværk af jordstængler og spinklere trævlerødder.

Højde x bredde: 0,50 x 0,30 m.

Kendetegn

Lundpadderok ligner agerpadderok, men sideskuddene er trekantet vingede hos lundpadderok. Desuden er bladskedernes tænder tiltrykte.

Voksested

**Indikatorværdier**
Lundpadderok
L = 5	T = 4	K = 7	F = 6	R = 7	N = 2

Arten er udbredt i Nordamerika, Østasien, Sibirien og Europa. I Danmark findes den især i de østlige dele. Den foretrækker fugtig bund i skove, på skrænter og tørre enge.

I habitatområde nr. 159 på Nordbornholm vokser arten sammen med bl.a. alm. fredløs, kattehale, alm. mjødurt, pindsvineknop, bukkeblad, dansk ingefær, duskfredløs, engrottehale, engkarse, glanskapslet siv, grøn mynte, gul iris, hamphjortetrøst, hyldebladet baldrian, kærgaltetand, skavgræs, sværtevæld, svømmende vandaks, tormentil, vandmynte og vejbredskeblad^[1]