Emma af Normandiet

Emma af Normandiet
Dronning Emma modtager Encomium Emmae Reginae, eller Gesta Cnutonis Regis, en form for lovprisning med sine to sønner Hardeknud og Edvard i baggrunden. Fra Dronning Emmas Encomium, ca. 1050, British Library MS 33241.
Dronning af England
Periode	(1) 1002 – sommeren 1013 (2) 3. februar 1014 – 23. april 1016 (3) juli 1017 – 12. november 1035
Forgænger	(1) Ælfgifu af York (2) Sigrid Storråde (3) Ealdgyth
Efterfølger	(1) Sigrid Storråde (2) Ealdgyth (3) Edith af Wessex
Dronning af Danmark Periode: 1018 – 12. november 1035 Forgænger: Sigrid Storråde Efterfølger: Ingen - næste titelholder muligvis Gyda Anundsdatter
Dronning af Norge Regerede: 1028 – 12. november 1035 Forgænger: Astrid Olofsdatter Efterfølger: Elisabeth af Kijev
Ægtefæller	Ethelred den Rådvilde (g. 1002; d. 1016) Knud den Store (g. 1017; d. 1035)
Børn	med Ethelred: Edvard Bekenderen Godgifu Alfred Ætheling med Knud: Hardeknud Gunhild
Hus	Normandiet
Far	Richard 1. af Normandiet
Mor	Gunnor
Født	ca. 984 Normandiet, Frankrig
Død	6. marts 1052 (ca. 68 år) Winchester, Hampshire, England
Hvilested	Old Minster, Winchester. Ben i dag i Winchester Cathedral
Religion	Romersk-katolsk

Emma af Normandiet (ca. 988 – 6. marts 1052) var datter af Richard 1., hertug af Normandiet og hans anden hustru Gunnor. Emma blev dronning af England to gange via ægteskab. Første gang (1002-1016) til kong Ethelred den Rådvilde og (1017-1035) til Knud den Store, konge af både Danmark og England, for en tid også dele af Norge og Sverige. To af Emmas sønner med hver af ægtemændene og to stedsønner blev også konger af England. Det blev hendes grandnevø Vilhelm Erobreren også. Da Danmark invaderede England i 1013 ved Svend Tveskæg tog Emma sine to sønner med Ethelred, Alfred og Edvard, over Den engelske kanal til Normandiet. Ethelred kom efter for at søge beskyttelse hos sin svoger Robert, men da Svend Tveskæg døde fem uger efter sejren vendte Ethelred i februar 1014 tilbage til England og blev konge igen. Han måtte nu kæmpe om tronen med Svends søn Knud, senere kendt som Knud den Store. Da Ethelred døde den 23. april 1016 i London, og hans søn Edmund Jernside døde den 30. november 1016 blev Emma enke og Knud konge af England.

Emma sejlede tilbage til England igen og giftede sig med den omkring ti år yngre kong Knud. Ægteskabet var politisk og bandt den angelsaksiske kongefamilie sammen med den danske, et passende kompromis for begge parter for at læge sårene i en nation, som var præget af ti år med bitre kampe. Til trods for de kyniske og politiske overtoner gav ægteskabet også en søn, som blev døbt Hardeknud, og en datter Gunhild.

Cnut og Emma (her kaldt 'Ælfgifu'), 1031

Da Knud den Store døde den 12. november 1035 blev Emma enke efter en engelsk konge for anden gang. Ved kongens død kom både Alfred og Edvard tilbage til England i 1036, sandsynligvis for at positionere sig overfor Knuds illegitime søn Harald Harefod, som tog magten og kongetronen, da halvbroren den legitime Hardeknud, var i Danmark for at blive hyldet som konge. Alfred blev taget til fange, blindet og mishandlet til døde, mens Edvard flygtede tilbage til Normandiet sammen med sin mor, Emma.

Harald Harefods styre blev kort, og han døde i 1040. Da Hardeknud blev kronet til konge af både England og Danmark, var der lagt op til forsoning, og den ældre halvbror Edvard kom tilbage til England året efter formelt som medkonge og i 1042 som enekonge, da Hardeknud døde.

Ved Hardeknuds død var også Danmark uden konge, og fra Norge kom Olav den Helliges søn Magnus den Gode og blev konge af Danmark. Som konge af Danmark havde kong Magnus også krav på England. Det syntes som om, kongemoderen Emma kun havde liden kærlighed til sine sønner fra første ægteskab. Da Edvard blev konge, sejlede hun til England stadig opfyldt af ambitioner, men blev på bestemt vis sat på sidelinjen af sønnen kong Edvard, da det viste sig, at hun støttede kong Magnus den Godes krav på den engelske tronen på bekostning af sin egen søn.

Da også kong Magnus døde den 25. oktober 1047 løb dette krav ud i sandet, mens Emmas ægteskab og rolle knyttede forbindelsen mellem England og Normandiet, som endte med, at hendes grandnevø Vilhelm invaderede England i 1066 og erobrede det engelske kongerige og for altid afsluttede de danske ambitioner. Men det nåede Emma ikke at opleve. Hun døde i 1052.

En historisk roman af Helen Hollick, The Hollow Crown (Den hule krone), forsøger at forklare, hvorfor Emma af Normandiet var så ligegyldig over for sine to sønner af første ægteskab .

Emma af Normandiet bliver nogle gange forvekslet med Knud den Stores frille Ælfgifu Ælfhelmsdatter af Northampton, kong Harald Harefods mor, på grund af det engelske dronningenavn, Ælfgifu, som hun fik i sit første ægteskab. Hun foretrak sit dåbsnavn Emma.

Anetavle

Emma af Normandiets anetavle
Rollo                       Vilhelm 1. af Normandiet                             Poppa af Bayeux                       Richard 1. af Normandiet                                   Sprota                             Emma af Normandiet                                         Gunnora, hertuginde af Normandiet

Eksterne henvisninger

• Emma af Normandiet i Dansk Kvindebiografisk Leksikon på Lex.dk, tidl. Kvinfo.dk

Foregående:	Dronning af England 1002-1013 1014-1016 1017-1035	Efterfølgende:
Ælfgifu af York Sigrid Storråde (?) Ealdgyth		Sigrid Storråde (?) Ealdgyth Ikke besat senere besat af Edith af Wessex

Foregående:	Dronning af Danmark 1018-1035	Efterfølgende:
Sigrid Storråde (?)		Ikke besat senere muligvis besat af Gyda Anundsdatter

Foregående:	Dronning af Norge 1028-1035	Efterfølgende:
Astrid Olofsdatter		Elisabeth af Kijev