Spring til indhold

Emiliekilde

Koordinater: 55°46′20.64″N 12°35′39.27″Ø / 55.7724000°N 12.5942417°Ø / 55.7724000; 12.5942417
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Emiliekilde malet af Jens Juel 1784

Emiliekilde (egentlig Emilia's Kilde, lejlighedsvis også Amiliekilde) er et monument i klassicistisk stil ved Strandvejen og Emiliekildevej i Klampenborg, Skovshoved Sogn, Gentofte Kommune. Det er tegnet 1780 af Nicolai Abildgaard og rejst 1782 af grev Ernst Heinrich von Schimmelmann som mindesmærke over hans første hustru, Emilie Caroline, født Rantzau (1752-1780). Familien Schimmelmann boede om sommeren på det nærtbeliggende landsted Sølyst.

Monumentet er ca. 5,70 meter højt og er opført af rød granit. Søjlen er beklædt med marmor. Digtet på stenen er forfattet af Christen Henriksen Pram:

"Emilia. Her vankede du eengang
Ach forlængst ey meer
Helligt er det Sted du yndede
Uskyldighed Himlens Uskyldighed
opfylde Hiertet ved dit Navn
Og hvo som har elsket
nævne det med Taarer

Anno 1780"

Mindesmærket indgik i romantikkens kultur og er afbildet på adskillige guldaldermalerier.

Monumentet blev fredet i 1918.[1]

I 2016 blev monumentet af Gentofte Kommune istandsat, så det igen, efter mange års forfald og forvitring, kom til at fremstå som da det blev opført i 1782. Istandsættelsen kostede ca. 130.000 kroner.[2]

  1. ^ Sagsbeskrivelse på Kulturarvsstyrelsens hjemmeside (Webside ikke længere tilgængelig)
  2. ^ Østergaard, Mikael (13. juli 2016). "Gentoftes kulturskat får en kærlig hånd". Sjællandske Medier, Gentofte.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]

55°46′20.64″N 12°35′39.27″Ø / 55.7724000°N 12.5942417°Ø / 55.7724000; 12.5942417