Ellen Duurloo
| Ellen Duurloo | |
|---|---|
| Pseudonym | Grete Lund, Jan Peiter, Margrethe Skovsted  |
| Født | 1. november 1888 København, Danmark |
| Død | 23. januar 1960 (71 år) Frederiksberg, Danmark |
| Far | John Vilhelm Duurloo |
| Ægtefæller | Robert Hansen (1917-1940), Aage Schmidth (1909-1916) |
| Barn | Ulrik Duurloo |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Marie Kruses Skole |
| Beskæftigelse | Journalist, oversætter, forfatter |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Ellen Margrethe Duurloo (født 1. november 1888 i København, død 23. januar 1960 på Frederiksberg)[1] var en dansk journalist, forfatter og oversætter.
Efter skolegangen på Marie Kruses Skole, som hun forlod 1902 uden eksamen tog Ellen Durloo forskellige kurser og studerede sprog i Schweiz. Hun var fra 1917 til 1924 journalist ved Nationaltidende og kom derefter til Social-Demokraten, Morgenbladet og Berlingske Tidende.[1]
Hun debuterede i 1919 med to børnebøger, Lise og de to Smaa og Tykke og hans Søster, der handler om om en enke, hendes tre børn og deres nye stedfader. Den anderledes familieform blev gennemgående i hendes forfatterskab. Hun udgav endnu en børnebog, Zigøjnerpigen, i 1934. Hun var blandt 1930'ernes mest læste børnebogsforfattere. Som voksenforfatter slog hun igennem med trilogien Han skal herske over dig, At elske og Gud er Kærlighed, udgivet i 1939, 1940 og 1941, der rummer flere selvbiografiske træk. Det gennemgående tema i flere af de følgende voksenromaner er erotik.[1]
I alt skrev hun cirka 60 bøger for børn og unge og skrev desuden en række ugebladsnoveller og romaner for voksne. Nogle af børnebøgerne blev udgivet under pseudonymer[1] som Grete Lund, Jan Peiter og Margrethe Skovsted.[2]
Flere af børnebøgerne blev oversat til norsk, svensk, hollandsk og tjekkisk, en del af ugebladsnovellerne blev oversat til svensk og norsk, og frem til nazisternes magtovertagelse i 1933 også til tysk. Derudover oversatte hun selv omkring 15 svenske og norske børnebøger.[1]
Ellen Duurloo modtog to mindre legater, Emma Bærentzens Legat og Ida Suhrs Legat.[1]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b c d e f Richard, Anne Birgitte (22. april 2023). "Ellen Duurloo, journalist". Dansk Kvindebiografisk Leksikon. Hentet 14. februar 2025.
- ^ Weinreich, Torben (7. maj 2020). "Ellen Duurloo – Lex". Lex. Hentet 14. februar 2025.
Litteratur
[redigér | rediger kildetekst]- Mette Winge: Dansk børnelitteratur 1900-1945, 1976
- Cai M. Woel: Dansk Litteraturhistorie 1900-1950, bd. 2, 1956